Tímarit lögfræðinga - 01.11.1978, Qupperneq 7

„Har nogen udnyttet en andens betydelige okonomiske eller per-
sonlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestáende
afhængighedsforhold til at opná eller betinge en ydelse, der stár
i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal
ydes vederlag for, er den, der sáledes er udnyttet, ikke bundet ved
den af ham afgivne viljeserklæring.
Det samme gælder, hvis tredjemand har gjort sig skyldig i et
sádant forhold som omtalt i stk. 1 og den, til hvem viljeserklæring-
en er afgivet, indsá eller burde inse dette“.
Þá var 86. gr. dönsku samningalaganna gjörbreytt, en sú grein
svaraði til 35. gr. íslensku samningalaganna nr. 7/1986. Hin nýja grein
h'jóðar svo:
„En aftale kan tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være
urimeligt eller i strid med redelig handlemáde at gore den gældende.
Det samme gælder andre retshandler.
Ved afgorelsen efter stk. 1 tages hensyn til forholdene ved af-
talens ingáelse, aftalens indhold og senere indtruffne omstændig-
heder.“
Felld var úr gildi 37. gr. laganna, en sú grein svaraði til 36. gr. laga
nr. 7/1936, og gerðar nokkrar breytingar á 38. gr.
Enn voru felld úr gildi ákvæði 34. gr. dönsku vátryggingarsamninga-
láganna, 8. gr. skuldabréfalaganna, 8. gr. laga um afborganakaup, 37.
gr. leigulaga og nokkur fleiri hliðstæð ákvæði, sem heimiluðu að fella
sanminga að nokkru eða öllu leyti úr gildi, ef ósanngjarnir væru. 1
Danmörku munu ekki vera ákvæði um bann gegn verðtryggingu fjár-
skuldbindinga.
2. Finnland. Nýlega vopu sett lög um neytendavernd nr. 38/1978.
I lögum þessum segir svo i 1. kafla 3., 4. og 5. gr.:
3. gr. „Med konsumtionsnyttighet avses i denna lag sádana varor
och tjánster, som utbjudes eller i vásentlig omfattning anvándes
för enskild konsumtion".
4. gr. „Sásom konsument betraktas i denna lág person, som an-
skaffar konsumtionsnyttigheter huvudsakligen för sitt personliga
bruk eller för att anvándas i hans privata husháll."
5. gr. „Med náringsidkare avses i denna lag fysisk person eller
privat eller offentlig juridisk person, sem yrkemássigt háller til
salu, sáljer eller eljest mot vederlag överláter konsumtionsnyttig-
heter.“
101