Uppeldi og menntun - 01.07.2005, Qupperneq 44

Uppeldi og menntun - 01.07.2005, Qupperneq 44
Er kennslan einstaklingsmi›u›? Kennararnir voru be›nir a› áætla hversu oft fleir einstaklingsmi›a, allt frá „nánast aldrei“ til fless a› í hverri kennslustund sé teki› mi› af einstaklingsmun. Spurt var fjögurra spurninga, um hversu oft e›a sjaldan: · fær› flú nemendum í hverjum bekk/hópi ólík vi›fangsefni, fl.e. sem eru ólík hva› efni/innihald var›ar? · fær› flú nemendum í hverjum bekk/hópi miserfi› vi›fangsefni, fl.e. sem gera mis- miklar kröfur til námsgetu? · fær› flú nemendum í hverjum bekk/hópi vi›fangsefni sem eru mismunandi eftir flví hva› flú telur a› veki áhuga fleirra? og · fá nemendur flínir í hverjum bekk/hópi a› velja sér vi›fangsefni? Svörin benda til fless a› fjór›ungur kennara telji sig taka mi› af einstaklingsmun í nánast allri kennsluskipulagningu; fl.e. nemendur fleirra fái alla jafna ólík vi›fangsefni e›a mis- erfi›. Jafnstór hópur kennara segist alfari› skipuleggja hópkennslu. Val nemenda um vi›- fangsefni er hins vegar mjög líti›. Einnig kemur fram a› kennarar sem kenna gömlu, samræmdu greinarnar íslensku, ensku, dönsku og stær›fræ›i gera meira af flví en a›rir a› einstaklingsmi›a kennslu sína í ljósi mismunandi námsgetu nemenda sinna. Sá hópur kennara er stærstur sem segist leggja fyrir einstaklingsmi›u› verkefni einu sinni, tvisvar í mánu›i í hverjum nemendahópi. Mat kennara á flví hversu oft e›a sjaldan kennsla fleirra er einstaklingsmi›u› flegar á heildina er liti› má sjá á mynd 2. Mynd 2 – Mat kennara á hversu oft e›a sjaldan kennsla fleirra er einstaklingsmi›u› flegar á heildina er liti› Greinilegt er a› mat kennara er a› vi› séum komin fló nokku› álei›is í flví a› innlei›a einstaklingsmi›un í kennslu undir formerkjum ýmissa kennslua›fer›a og skólager›a. Marktæk fylgni er milli svara vi› flessari spurningu og fleirra fjögurra flar sem leita› var eftir hversu oft e›a sjaldan nemendur fengjust vi› mismunandi vi›fangsefni. Fylgnin er sterkust milli svara vi› flessari spurningu um einstaklingsmi›un á heildina liti› og spurn- ingarinnar um tillit til mismunandi námsgetu (rs (249) = 0,43, p < 0,001). E R U N G L I N G A K E N N S L A N E I N S T A K L I N G S M I Ð U Ð ? 44 40 30 20 10 0 mjög oft nokku› oft hvorki oft né sjaldan fremur sjaldan nánast aldrei 16 16 31 22 13 % uppeldi_14arg_2hefti_9 copy 12/13/05 9:49 AM Page 44
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141

x

Uppeldi og menntun

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Uppeldi og menntun
https://timarit.is/publication/581

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.