Íslenskt mál og almenn málfræði

Ataaseq assigiiaat ilaat

Íslenskt mál og almenn málfræði - 01.01.1987, Qupperneq 74

Íslenskt mál og almenn málfræði - 01.01.1987, Qupperneq 74
72 Margrét Jónsdóttir (l)a brottfall -a(-) á eftir -á-\ -áa—- -á- b brottfall -u(-) á eftir -á-, -ó- og -ú-\ -áu—+ -á- (-Q-), -óu—► -Ó- Og -ÚU----r -ú- c brottfall -i(-) á eftir -é-\ -éi- -+ -é-A Þessi brottföll má e.t.v. flokka á ýmsa vegu. Annars vegar eru t.d. raðimar -áa og -úu- þar sem hljóðkerfisþættir beggja sérhljóðanna í hvorri eind eru hinir sömu að frátalinni lengd. Hins vegar eru hinar raðimar en þar er í hverri eind hvort tveggja ólíkt, lengd og myndunar- háttur. Einnig má hugsa sér að taka saman í fyrsta lagi raðimar -óu- og -úu- sem eiga það sameiginlegt meðal annars að um kringd og uppmælt hljóð er að ræða í báðum tilvikum í hvorri eind; í öðm lagi raðimar -áa- og -áu- sem eiga það m.a. sameiginlegt að um uppmælt hljóð er alltaf að ræða og í þriðja lagi -éi- en þar er um frammælt hljóð að ræða. í öllum tilvikum fellur stutt hljóð á eftir löngu og brottfallið hefur engin áhrif á undanfarandi sérhljóð eða atkvæði. Jafnframt gerist svo hitt að ný allómorf verða til og það er fyrst og fremst tilgangur þessa verks að kanna örlög þeirra og áhrif þeirra á beygingarkerfið, einkum með tilliti til nútíðarmáls. 1.1 Túlkun á því fyrirbæri sem hér hefur verið lýst er á flestan hátt vanda- söm. í bókum er hvergi gerð nákvæm grein fyrir vandamálinu. Noreen segir aðeins að fram um 1200 séu yfirleitt ósamandregin form, eins og hann orðar það, og á hann þar við elstu dróttkvæði og Eddukvæði (Nor- een 1970:115). Finnur Jónsson (1901:39^40) segir hins vegar að þessa fari að gæta að ráði á 12. öld enda þótt eldri dæmi séu til.4 5 4 Hér verður að geta brottfalls -i(-) á eftir -œ(-), -o(-), og -ií(-). Ástæða þess að það verður ekki rætt hér er sú að í fomu máli gerðist þetta stundum en stundum ekki; þetta brottfall hagar sér að hluta til á annan hátt og virðist einnig oft vera eldra en önnur og mætti á stundum tala um nonæna breytingu. Það á þó að sjálfsögðu ekki alltaf við; má t.d. benda á það að í fomu máli voru til tvímyndimar sœng og sœing. 5 Hér verður að geta þess að hugsanlegt er að fyrirbærið sé í raun og vem eldra en fram kemur í elstu kvæðum vegna þess hve bragarhættir voru fastmótaðir og bundu hendur manna. Þetta verður þó ekki rætt nánar.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196

x

Íslenskt mál og almenn málfræði

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Íslenskt mál og almenn málfræði
https://timarit.is/publication/832

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.