Tímarit Máls og menningar - 01.05.1958, Síða 17

ÞRJÚ ÓPRENTUÐ KVÆÐI
II
RODLÖS
Den rodlöse Tang paa det aabne Hav
— en hjemlös og hvilelös Ting —
den drivende Ström og den hvasse Yind
de jager den viden omkring.
Det toned i Luften af Fuglesang
en Vaardag ved Morgenens Gry —
det brused af Vinger -— det glade Træk
forsvandt som en jublende Sky.
Men Tangen som lytted til Skyernes Sang,
den drömte et blivende Sted.
Den Bölge som löfted og sænked dens Vægt
var blodig, da Solen gik ned.
III
ET DIGT FRA ISLAND
Jeg sidder paa Klippen
— træt af Naturen.
Nedenfor larmer det evige Hav
— altid den samme, ensformige Duren.
Aldrig en Klage, der toned saa længe,
at en skulde tro der blev spillet
paa favntykke Muskelstrænge.
Aldrig et Skrig i saa skærende Smærte,
at det spidded ens Sjæl som Dolken
spidder et levende Hjerte.
Jeg er træt.
119