Tímarit Máls og menningar


Tímarit Máls og menningar - 01.12.1976, Qupperneq 73

Tímarit Máls og menningar - 01.12.1976, Qupperneq 73
Makbeð eða Hinn morðsýkti Makbeð segir: Svo djúpt í blóði veð ég að til að bjargast væri líkur vandi að vaða fram og snúa að sama landi (III, 4) í Makbeð er sagan kvoðukennd og þykk eins og bruggefja eða blóð. Eftir forleik með nornunum þrem, hefst leikurinn sjálfur á orðum Dúnkans: Hver er svo blóði drifinn? (1,2) Hver og einn í þessum leik er löðrandi í blóði, hinir myrtu jafnt og morð- ingjarnir. Oll veröldin er ötuð blóði. Svo segir Dónalbaín, sonur Dúnkans: Hér sjást viða rýtingar glampa í brosi; og skylda blóðsins fer blóði næst. (II, 3) Blóðið í Makbeð er ekki eingöngu táknmál; það er sannarlegt blóð, sem flæðir úr líkum myrtra manna. Það lætur eftir sig flekki á höndum og and- litum, á hnífum og sverðum. Svo segir lafði Makbeð: örlítið vatn þvær af oss þetta starf; ekki’ er nú sökin þyngri! (II, 2) En þetta blóð verður ekki þvegið af höndum, andlitum, né hnífum. Makbeð er frá upphafi til enda manndráp. Meira og meira streymir af blóði, allir vaða í blóði, það flæðir um sviðið. Makbeð-sýning, sem ekki léti veröldina kaffærða í blóði, hlyti að vera röng. Vélin Mikla er að nokkru leyti aðeins huglæg. Grimmd Ríkarðs rætist sem dauðadómar. Flestum er þeim full- nægt utan sviðs. I Makbeð er bani, glæpur, morð, framinn verknaður. Eins er um söguna í þessum leik, hún er hlutlæg, áþreifanleg, raunsönn og þrúg- andi; hún birtist sem dauðahrygla, sem sverð á lofti, sem rýtingsstunga. Makbeð hefur verið nefndur harmleikur um valdasýki, og harmleikur um hrylling. Hvorugt er satt. I Makbeð er aðeins eitt stef: morð. Sagan er ein- földuð til hlítar, í eina mynd, óbrotnar andstæður: þá sem drepa og þá sem eru drepnir. Valdabarátta merkir í þessum leik ákvörðun og viðbúnað til morðs. Hryllingur merkir minningu um þau morð sem framin hafa verið, og ótta við nýja glæpi sem ekki verður hjá komizt. Hið mikla og sanna morð, sem 375
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124

x

Tímarit Máls og menningar

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit Máls og menningar
https://timarit.is/publication/1109

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.