Orð og tunga - 01.06.2011, Qupperneq 53

Bente Hohnberg: Striden om de danske fremmedordboger
43
Det er da ogsá et faktum at 8. udgave af ordbogen udkom i et foto-
grafisk optryk i 1970 pá foranledning af Det Danske Sprog- og Litte-
raturselskab og med forord af dr.phil. Aage Hansen. Og sá sent som i
1998 udkom der endnu et fotografisk genoptryk, denne gang med en
indledning skrevet af Iver Kjær, direktor ved Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab.
I den forste udgave af Meyers fremmedordbog findes der et
langt forord som er spændende, fordi Meyer her gor rede for sine
redaktionsprincipper mht. det ordforrád som beskrives i ordbogen,
udtaleangivelser, betydningsbeskrivelser og meget andet. Og selv
om Meyer tager afstand fra de forfattere der betegner deres frem-
medordboger som fuldstændige, sá beskriver han uden nogen form
for beskedenhed sin egen ordbog som "en riig Samling, i mange
Henseender lige saa riig, som de bedste tydske Værker af dette Slags,
i andre endog rigere; men i alt Fald langt fuldstændigere end Pri-
mon's og Baden's". Som et apropos hertil kan jeg oplyse at Meyer i
sit forord retter en sonderlemmende kritik af Jacob Badens og C. F.
Primons fremmedordboger, og det er naturligvis bemærkelsesvær-
digt i betragtning af at Meyer har medvirket ved udarbejdelsen af
anden udgave af Jacob Badens ordbog (1820) og ved supplementet
hertil (1824).
Meyer lægger altsá ikke fingrene imellem nár han kritiserer sine
forgængere, og nár han roser sig selv, men det skal siges at der med
Meyers ordbog kommer en konsekvens i beskrivelsen af fremmedord
som ikke tidligere var til stede. Ordforrádets omfang er ogsá betyde-
ligt storre i Meyers fremmedordbog (1837) end i de tidlige omtalte
fremmedordboger, og det oges fra udgave til udgave, men da de skif-
tende ordbogsredaktorer ogsá lægger vægt pá at beskrive ord med
tilknytning til middelalderen og den klassiske oldtid, er det ikke et
synkront ordforrád der optræder i Meyers ordboger. Det er et ordfor-
rád der med tiden akkumulerer sig i ordbogerne. Det er i ovrigt værd
at bemærke at en anmelder af forsteudgaven anforer en del ord som
efter hans mening, kunne undværes i ordbogen.
Det er ikke en tilfældighed at Meyers fremmedordbog blev frem-
medordbogen med stort F for flere generationer af danskere, men
selv om Meyers ordbog har mange fortjenester, sá har den ogsá nogle
minusser. Til minusserne horer ordbogens udtaleformer. Udtale-
formerne indeholder i modsætning til forgængernes trykangivelser
("Betoningstegn") som angives ved at vokalen i den betonede sta-
velse er trykt med fed kursiv, fx Membran og formaliter, men udta-