Íslenskar landbúnaðarrannsóknir - 01.09.1980, Side 97

Íslenskar landbúnaðarrannsóknir - 01.09.1980, Side 97
GRÓÐURSKILYRÐI, GRÓÐURFAR, UPPSKERA 95 umfram allt jurtkenndan, en miklu síður trjákenndan gróður. Piöntuvalið er ekki bundið við grös eingöngu, heldur einnig starir og ýmis önnur hálfgrös. Það er al- kunna, að hross nýta ágætlega ýmsar teg- undir votlendis og þrífast mun betur af þeim en sauðfé. Almennt er talið, að nautgripir séu mestu grasbítarnir, síðan komi hross, sauðfé, geitfé og loks ýmis hjartardýr, t. d. hreindýr. Mikill hluti af fóðri hinna síð- asttöldu er ýmiss konar kvistgróður eins og 2. mynd sýnir. Ætla mætti, að þessi munur á plöntuvali ólíkra dýrategunda gæti orðið til þess, að gróðurinn yrði betur og jafnar nýttur, ef hann væri bitinn af fleiri en einni búfjár- eða dýrategund, t. d. að íslenzku mýrarnar yrðu betur nýttar, ef sauðfé og hross væru saman á beit í stað sauðfjár eingöngu. Þetta er að vissu marki rétt, en þó því aðeins, að beit sé stjórnað. Enda þótt hross nýti votlendið eins og að framan greinir, hafa einnig þau önnur kjörgróðurlendi, sem þau bíta fyrst. Þar er mest um að ræða valllendi, sem er einmitt kjörgróðurlendi sauðfjárins, og þess vegna er samkeppni um það. Hrossin eru stór- tækari og geta hreinsað valllendið, áður en sauðfé kemst í það. Þetta er algengt að sjá á afréttum, einkum þar sem stóð er rekið á fjall á undan fénu. I 3. töflu er listi yfir nokkrar algengar úthagaplöntur hér á landi og mat á lostætni þeirra fyrir sauðfé á sumarbeit. 3. TAFLA. Lostætni nokkurra algengra plöntutegunda fyrir sauðfé á sumarbeit. TABLE 3. Palatability of common range plant species to sheep during the growing season. 1 = mikið bitin tegund - high palatability 2 = nokkuð bitin tegund - medium palatability 3 = lítið bitin tegund - low palatability Tegundir Species Lostætni Palatability Grös Grasses Finnungur .......................... Nardus stricta ........ Foxgras ............................ Phleum neglecta ....... Hálmgresi .......................... Calamagrostis neglecta Ilmreyr ............................ Anthoxanthum odoratum Língresi ........................... Agrostis spp........... Loðgresi ........................... Holcus lanatus ........ Lógresi ............................ Trisetum spicatum . . . Melgras ............................ Elymus arenarius . . . . Puntur ............................. Deschampsia spp........ Reyrgresi .......................... Hierochloe odorata Sveifgras .......................... Poa spp................ Vingull ............................ Festuca spp............ 3 1 2 2 1 3 3 2 2 2 1 1
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164

x

Íslenskar landbúnaðarrannsóknir

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Íslenskar landbúnaðarrannsóknir
https://timarit.is/publication/1499

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.