Íslenskar landbúnaðarrannsóknir - 01.09.1980, Side 100

Íslenskar landbúnaðarrannsóknir - 01.09.1980, Side 100
98 ÍSLENZKAR LANDBÚNAÐARRANNSÓKNIR Þetta mat er bæði leitt af þeim rann- sóknum á plöntuvali, sem gerðar hafa verið hérlendis, og athugunum, sem gerð- ar hafa verið í sambandi við gróðurrann- sóknirnar. Samkvæmt því, sem að framan greinir, mundi beitargildi þetta breytast mjög, ef verið væri að meta tegundirnar fyrir haust eða vetrarbeit. Gildið væri ekki heldur hið sama, ef um aðrar búíjárteg- undir væri að ræða. T. d. mundi beitar- gildi gulstarar og fergins vera í hámarki fyrir nautgripi og sömuleiðis beitargildi grasvíðis og annarra lyng- og smárunna- tegunda, ef um hreindýr væri að ræða. SUMMARY Environmental data, botanical composition and production of plant communities and the plant preference of sheep Ingvi Þorsteinsson Acricultural Research Institute, Keldnaholt, Reykjvavík. Environmental data The eífects and interactions of some en- vironmental factors on the plant com- munities and their production have been studied. These factors are parent mate- rial, soil characteristics such as soil texture, soil structure, soil depth and soil moisture and surface characteristics, such as slope, exposure, height above sea level and climatic factors. Botanical composition of plant communities The vegetation in Iceland has, for map- ping purposes, been classified into 13 main plant communities which in turn contain a number of subgroups according to dominant plant species. Starir hafa að jafnaði meira beitargildi fyrir hrossabeit, eins og fram hefur komið. Matið fer eftir því einu, hve mikið plönturnar hafa verið bitnar. Sumar teg- undir eru oft svo lágvaxnar, að sauðfé nær illa til þeirra, t. d. blóðberg og brjóstagras. Þessar tegundir fá því lága einkunn fyrir beitargildi, og þær geta í sjálfu sér verið lostætari en einkunnin bendir til. Sumar tegundir eru nær eingöngu bitnar á sumum árstímum, en öðrum ekki, og þeim verður að gefa meðaleinkunn. Þetta á t. d. við um melgras, sem sauðfé bítur fyrst á vorin og á veturna, en lítið á sumrin. The botanical composition of the plant communities represents to only a limited degree climax or potential vegetation. This is mainly due to prolonged and ex- tensive overgrazing and other abuse of the vegetation which has resulted in great botanical changes and erosion and left the vegetation in the present deteriorated state. In addition to the protected areas, undisturbed vegetation is found only in remote parts of the country, where it has been lightly grazed or protected from grazing. On open rangelands only the vegatation of the fens, which are scarcely grazed, represents climax. Decreased grazing pressure of deteric- rated rangelands usually results in a fairly rapid increase in palatable plant species such as grasses, forbs, trees and shrubs. Birch and willow woodlands are considered to be the climax vegetation of most of the drylands up to 300—400 m elevation.
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164

x

Íslenskar landbúnaðarrannsóknir

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Íslenskar landbúnaðarrannsóknir
https://timarit.is/publication/1499

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.