Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.12.1915, Qupperneq 7

Skírnir - 01.12.1915, Qupperneq 7
Um Hallgrím Pjetursson. 343 hvernig orðin eru þrædd1). En skáldið hefir sett sinn blæ á framsetnínguna og á þá sem tala, einkum með þessum orðum: »við slíku er best að leita lags« — þetta eru Hall- gríms eigin orð, og vill hann með því fá lyndiseinkenni öldúnganna lýst, hann lætur þá koma fram með klókskap og djúpsettu ráðabruggi, til þess að það komi því betur og ljósar fram, hvað þeir í rauninni urðu eða reyndust skammsýnir — eftir guðs ráði; það kemur síðar greini- lega. Það verður ekki laust við, að orðin valdi því, að maður brosi að »öldúngunum, spekíngunum«. Taki menn og eftir þessu alþýðlega orðtæki hjer: »að leita lags«. Nú kemur þá hjer á eítir skýríng höf. og hugleiðíng- ar, og skiftast þær aðallega í 2 dálka. I, v. 5—10 og II, v. 11—17. I skiftist aftur i 3 greinir. Hin fyrsta v. 5—6. (5) Cryðinga hörð var heiptin heisk hjartans hlindleiki og villan treisk, þeim kunni ei nægjast kvöl og bann sem Kristur fann, líka dauðan þeir lasta hann. Þetta á við það og ris af þvi, að »öldúngar Júða« kölluðu Krist, þá dáinn, f a 1 s a r a, og það gefur skáldinu ‘) Jeg set hjer frumtextann eftir G-uðhrands-hiblíu: (62) Og ann- ann dag þann sem epter Affangadagenn er, sofnudust samann þeir ypp- ustu Prestar og Pharisei aasamt til Pilatum, (63) Og sagdu Herra, Yær minnust a þad ad þesse Suikare sagde þa er hann lifde, Epter þria Daga mun eg vpprijsa. (64) Af þui skipa þu ad foruara Grofena allt til hins þridia Dags, so ad eige kome hanns Læresueinar a Nottu og stele honum j burt, og seige Folkenu ad hann sie upprisinn fra Danda, og verde hin seirne suikenn argare þeim fyrre. (65) Pilatus sagde til þeirra, þar hafe þier Vardmennena, farid og foruarid sem þier kunnid. (66) Enn þeir geingu j hurt og foruoradu Grofena med Vardmonnunum, og innsigludu Steinenn. Hallgrimur hefir eflaust farið eftir annari hvorri bibliunni, Guð- hrands eða Þorláks, en ekki hók Odds Gottskálkssonar, reyndar eru i henni orðin „falsari“ og „villan“ (í stað „svikare11 og ,,sviken“), en ýmis- legt annað bendir með vissu á, að Hallgrímar hefur ekki notað Odds hók (þar vantar t. d. orðin „á nóttu“ = um nótt í 3. v., og þar stend- ur „morkudu“ f. „innsigludu11 sbr. settu innsigli á i 5. v.).
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.