Skírnir - 01.04.1916, Qupperneq 44

156
Um Þorleif Guðmundsson Repp.
[Skírnir
bidraget hvad De kunde, til at giöre et uskyldigt Menneske ulykkeligt.
Non equidem invideo. Begyndelsen var furiaisk og saadan blev ogsaa
Enden. At de derved bedrövede den brave P. E. Muller, og krænkede
mig, er naturligviis mod hiin Glæde et Intet.
Det har lykkedes Dem, at mislede et Kongeligt Collegium til at fore-
trække en det Philosophiske Eacultet uvedkommende Persons Yotum for
samme Facultets Stemme-Eleerhed, iigesom og for Consistorii declarerte
og betydelige Pluralitet.
En saa himmelraabende Eorfölgelse mod et dueligt og honet Menneske,
har rystet mig til det Inderste. Jeg er betænkt paa, at overlevere Hans
Majestæt min Ansögning om at maatte udtræde af Consistorio. Thi jeg
liar ikke Lyst til 3die Gang, at være Vidne til og blive Gienstand for,.
en Collegas Ubluhed. Men skulde jeg inden Ansögningens Indleverelse
faae Meddelelse om, at det tillader mig at reise, saa önsker jeg heller
dette, og vil glædes ved snart at kunde drage bort; kun det giör mig
da ondt istedetfor Agtelse, at skulle medtage slette Tanker om den Mand,
hvem jeg ved mange Leiligheder har viist at jeg önskede baade at agte
og elske. Dog disse mine bittre Erfaringer (derom har De, og De först
overbeviist mig) höre til Yerdens Gang. Til Nedstæmmelse af Tonen,
i Herr Professorens Votum, maa jeg bemærke, at naar De tale om den
megen Tak, De hoverer over at have faaet for Universitetets overholdte
Værdighed (stakkels Universitet! o sancta simplicitas!), saa bedrager De
Dem mærkelig heri. Af en af mine Colleger har jeg hört den Bemærk-
ning, da jeg beklagede mig over Deres Opförsel: „veed De da ikke hvad
odium theologicum betyder?11 En anden Collega sagde ret treffende
„husker De ikke hvad det Engelske Politi“ (parallel med Deres saa
skiönt paaberaabte Disciplin) „giorde i den Tyrrwhittske Sag, nemlig
at det först irriterte og forförte til Oprör, og derpaa anklagede og fik
de saaledes Forförte henrettede?11 En Fremmed, som var tilstæde ved
Acten, spurgde sin Naboe ved Deres Oppositions Begyndelse: „hvad er
det for en Eurie?“ Da man sagde! Det er Professor Theologiæ J. M.
svarede han: „unmöglich!11 Hvad Studenterne angaaer, da have de fleeste
af disse Sandheds og Retfærds Eölelse nok, til at bedömme saadan en
Furialsk Fremgangsmaade [fra den rigtige Side. — Ifald De ikke veed
det, saa vil det more Dem, at De fra Disputationens Dato hedder: Katte-
professoren, fordi De Eastelavns Mandag slog Katten at' Tönden. Men
De vil maaske ikke troe mig, naar jeg siger Dem, at mange Theologiske
Studenter ’forsaavidt gierne have seet, at De ved denne offentlige Leilig-
lied har prostitueret Dem, da de haabe at det foranlediger at De snart
söger og faaer et Bispedömme, thi til at være Professor Theologiæ ved
Kiöbenhavns Universitet, har De viist at De hverken har Soliditet,
Sindighed, Værdighed, eller Veltænkenhed, nok.
Mere end halvsyg efter i Mandags at have læst Universitets-Direc-
tionens afgörende Brev Repps Sag angaaende, har jeg siden af Græm-