Búnaðarrit - 01.01.1895, Side 108
104
Stoðir allar ættu að standa á gólfi, en ekki í jötu-
bálki. Er búsunum þá síður bætt við liruni, því að
bálkurinn þarf ekki mikið að raskast til þoss að stoðirnar
skekkist og jafnvel fari undan. Ef stoðirnar eru látnar
standa á gólfi, má byggja jötubálkinn á eptir að búið
cr að reisa búsið; getur þetta komið sjer vel, þegar
bygt er á haustum og menn verða of seint fyrir sökum
frosta og snjóa.
Það eru deildar mciningar manna um hvort betra
sje að byggja fjárhúsveggi eingöngu úr tómu torfi, hnaus
og streng, og fylla innan í með mold, eða hlaða þá úr
grjóti og torfi, og mold sje einnig höfð innan i. Torf-
byggingunum hefir lengi verið viðbrugðið fyrir ending-
arleysi, en furðanlega lengi standa þó vel bygðir torf-
veggir á ýmsum stöðum. Sumir hafa mestu ótrú á að
byggja úr grjóti með þunnu torflagi á milli, sbr. ísafóld
nr. 100 1890. Æskilegast væri að byggja úr tómu
grjóti, en slík hús mundu ekki standa voi, en þó oink-
anlega verða alt of köld, nema grjótið væri lagt í kalk
eða veggirnir steinlímdir. Sökum kostnaðarins munu
fæstir geta bygt þannig, og þess vegna' ættu menn éin-
dregið að byggja öll fjárhús úr grjóti með þunnu torf-
lagi á milli. Þótt slíkir veggir hafi sumstaðar ekki
gefizt sem bezt og endst illa, þá sannar það ekki ann-
að en að veggirnir hafa verið illa tilbúnir, því hiugað
og þangað hefir maður fyrir augum æfagömul hús úr
því efni, sem auðsjáanlega hafa staðið óhreyfð um
langan aldur og gætu staðið lengi enn, ef fyrirkomulag
þeirra, þrengsli, sundrung o. fl., sem einkennir flestar
byggingar frá þeirri tíð, eigi gerði það nauðsynlegt að
eyðileggja þau svo íijótt, sem kringumstæður leyfa.
Að byggja fjárhúsaveggi úr grjóti hefir þann kost í för