Búnaðarrit - 01.01.1895, Qupperneq 116
112
bönd hafi verið óþarflega mikil í samanburði við bin
lioldgjafalausu, og aukning fóðursins hafi því ekki kom-
ið að fullum notum, því það, sem of mikið er af cinu
cfni í samanburði við annað, verður skepnunni ætíð að
nokkru lcyti gagnslaust. Sömuleiðis má geta þcss, að
á þessu tímabili voru stormar og mikil frost, svo oigi
lijelzt hæfilegur hiti í fjósinu. Þetta kom bezt í ljós á
2 öðrum snemmbærum kúm, sem fóðraðar voru í því,
því einmitt yfir þenna tíma minkaði mjólkin í hverri
þeirra alt að 1 pundi í mál. Vikuna 5.—11. desembor
sjezt á skýrslunni, að kýrin liefir mjólkað 15 pundum
minna en vikuna næstu á undan, og saunar það ljós-
lega áhrif mjölsins. Vikuna 12.—18. desember mjólkar
hún aptur 13 pundum meira en vikuna áður. Þetta er
næsta eptirtektavert, einkum þegar þess er gætt, að
munurinn á þessum tölum er þó ekki eins mikill eins
og ætti að vera, því fyrsta málið, eptir að byrjað er
að gefa mjölið, hofir það — eins og eðlilegt er — ekki
áhrif á mjólkina, ekki heldur fullkomin áhrif annað og
jafnvel þriðja málið. Þar á móti hefir það áhrif á
mjólkina 2—3 mál eptir að hætt er að gefa það. Þetta
veldur því, að mjólk sú, sem eigna má mjölinu, er nokkru
meiri fyrir livert tímabil en tölurnar sýna, að líkind-
um 2.—3. pundum.
Eigi er auðvelt að meta gildi mjölsins á inóti heyi
enda hlýtur það ætíð að verða nokkuð mismunandi ept-
ir atvikum. Eins og áður er sagt, virtist ýmsum, þeim
er notuðu mjölið í fyrra vetur, að 1 pund af því liafi
notagildi líkt og hjer um bil 4—6 pund af töðu. Hvað
þær tilraunir snertir, sem eg gerði, þá voru þær stutt-
ar, og því mjög einhliða; ekki heldur beinlínis lagaðar
til að spara hey. Eg ætla samt stuttlega að skýra frá
skoðun minni á notagildi mjölsins sem skepnufóðurs;