Uppeldi og menntun - 01.07.2005, Qupperneq 61

Uppeldi og menntun - 01.07.2005, Qupperneq 61
Mælingar Þátttakendur voru be›nir a› segja álit sitt á 12 atri›um í 11 ólíkum störfum. Sömu kvar›ar og starfsheiti voru nota›ir í flessari rannsókn og í fyrri rannsókn Guichard og félaga, (1994), nema a› tveimur starfsheitum var bætt vi› starfalistann. Guichard og félagar völdu störfin me› hli›sjón af flví a› hafa sem ví›asta skírskotun í samfélaginu og leitu›ust fleir vi› a› velja jafnt fla› sem fleir mátu sem karla- og kvennastörf, ófaglær› og sérfræ›ingsstörf. Störfin voru bifvélavirki, flutningabílstjóri, grunnskólakennari, hjúkrunarfræ›ingur, verkfræ›ingur, læknir, rafsu›uma›ur, rafvirki, ritari, sjóma›ur og söluma›ur. Störfin sem bætt var vi› í flessari rannsókn voru flutningabílstjóri og sjóma›ur. Þeim var bætt vi› af flví a› fletta eru áberandi störf á Íslandi, einkum úti á landi. Fyrir hvert starfanna voru nota›ir 12 tvískauta kvar›ar. Þannig var t.d. ábyrg› hjúkrunarfræ›ings- starfsins metin me› spurningu sem haf›i stofninn: Sá sem er í hjúkrunarfræ›ingsstarfinu hefur…. Þátttakendur mátu sí›an ábyrg› starfsins me› flví a› merkja vi› á sjöskiptum kvar›a flar sem endar kvar›ans voru au›kenndir me› or›unum „litla ábyrg›“ og „mikla ábyrg›.“ Störfin voru metin eftir eftirfarandi kvör›um: Áhugavert – ekki áhugavert, au›velt inngöngu (t.d. au›velt nám) – erfitt inngöngu (t.d. erfitt nám), vir›ingarvert – ekki vir›ingarvert, karlmannlegt – kvenlegt, miki› samfélagslegt gagn – líti› samfélagslegt gagn, au›velt a› fá vinnu – erfitt a› fá vinnu, mikil ábyrg› – lítil ábyrg›, mikil samskipti – lítil samskipti, mikill frítími – lítill frítími, miklar tekjur – litlar tekjur, miki› atvinnu- öryggi (trygg rá›ning) – líti› atvinnuöryggi (ótrygg rá›ning), fer›ast miki› – fer›ast líti›. Úrvinnsla Mat hvers flátttakanda á tilteknu starfi gefur flversni› (profile) fyrir kvar›ana 12. Hver flátttakandi hefur flví 11 flversni›, eitt fyrir hvert starf sem meti› var. Meginvi›fangsefni úrvinnslunnar var hvort flessi flversni› væru ólík eftir flví hvort flátttakandi væri drengur e›a stúlka. Ef flversni› eru mjög ólík eftir kynjum gefur fla› til kynna a› starfshugsun sé ólík eftir kynjum vi› lok grunnskóla. Einnig var kanna› hvort flversni› starfa væru ólík eftir búsetu. Hver flátttakandi metur 11 störf á 12 kvör›um og flví eru samtals 132 mælingar fyrir hvern fleirra. Sni› rannsóknarinnar er flví 2 (Kynfer›i) x 2 (Búseta) x 11 (Störf) x 12 (Matskvar›ar) flar sem breyturnar Kynfer›i og Búseta eru milli hópa (between groups) og Störf og Matskvar›ar innan hópa (within groups). Vi› úrvinnsluna var beitt margbreytu- dreifigreiningu (MANOVA) flar sem mælingarnar 132 (11 x 12) myndu›u mæligildin fyrir innanhópabreyturnar Störf og Matskvar›a. Margbreytugreining var valin flar sem hún, andstætt einbreytugreiningu á innanhópasni›i me› millihópabreytum (split-plot design), gerir engar sérstakar kröfur til innbyr›is fylgni mælinga. Margbreytugreining stjórnar tí›ni höfnunarmistaka (Type I error) me› flví a› prófa innanhópamælingarnar 132 sem tvenn meginhrif fyrir Störf og Matskvar›a auk tvíhli›a samvirkni Kynfer›is og Starfa. Auk fless eru prófu› meginhrif og samvirkni millihópa- breytanna tveggja, Kynfer›is og Búsetu. A› sí›ustu er prófu› flríhli›a samvirkni bæ›i G U ÐB J Ö R G V I L H J Á L M S D Ó T T I R O G G U ÐM U N D U R B . A R N K E L SS O N 61 uppeldi_14arg_2hefti_9 copy 12/13/05 9:49 AM Page 61
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141

x

Uppeldi og menntun

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Uppeldi og menntun
https://timarit.is/publication/581

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.