Uppeldi og menntun - 01.07.2005, Qupperneq 104

Uppeldi og menntun - 01.07.2005, Qupperneq 104
Sveinn bendir einnig á a› fla› sé undir hælinn lagt hvort tilraunir séu ger›ar á mi›stig- inu. Námsefni› og námskráin geri a› vísu rá› fyrir flví en margir bekkjarkennarar veigri sér vi› a› gera tilraunir me› nemendum og flá er fla› einfaldlega ekki gert. Samræmd próf og valgreinar í 9. og 10. bekk Svo vir›ist sem samræmdu prófin, og flá ekki einungis samræmda prófi› í náttúrufræ›i, hafi talsver› áhrif á frambo› valgreina í skólum vi›mælenda. Á flessu eru fló undan- tekningar. Silja segir a› í sínum skóla rá›i prófi› engu um frambo› valgreina á svi›i náttúrufræ›innar. Þó telur hún hugsanlegt a› fla› hafi einhver áhrif á efnistök í náttúrufræ›ivali í 9. og 10. bekk en treystir sér ekki til a› sta›festa fla› flar sem hún kennir ekki flessa valgrein nú. Jónas telur einnig a› valgreinar innan náttúrufræ›innar í skóla sínum rá›ist a› óverulegu leyti af flörfum prófsins. Til dæmis sé bo›i› upp á val í rafmagnsfræ›i sem sé ekki nema a› takmörku›u leyti undirbúningur fyrir prófi› heldur til a› koma til móts vi› áhuga hluta nemenda. Þó er í skóla hans veturinn 2003–2004 valhópur nemenda úr 9. og 10. bekk flar sem lög› er áhersla á efnafræ›i og stjörnufræ›ihlutinn af náttúrufræ›inni er einungs kenndur í vali. Á Helgu og Sveini er a› skilja a› í skólum fleirra séu valgreinar innan náttúrufræ›innar (t.d. e›lisfræ›i, efnafræ›i, líffræ›i og jar›fræ›i/stjörnufræ›i) a.m.k. a› nokkru leyti nota›ar til a› bæta vi› flann tíma sem fer í a› fara yfir náms- bækurnar sem eiga a› búa nemendur undir prófi› í náttúrufræ›i og fleir sem taka flessar valgreinar séu fyrst og fremst fleir sem ætla í samræmda prófi›. Skólanámskrár skólanna renna sto›um undir fletta. Í fleim kemur fram a› námsefni í flessum valgreinum er a› talsver›u leyti úr bókaflokknum Almenn náttúruvísindi, sem nota›ur er í kennslu í kjarna, enda flótt vissulega megi sjá dæmi um a› ví›ar sé leita› fanga. Deildarstjórinn í hópi vi›mælenda minna, Ólína, sta›festir enn fremur a› fleir kennarar sem kenna náttúru- fræ›i og samfélagsfræ›i til samræmds prófs í skóla hennar telji æskilegast a› fleir nemendur sem ætla a› taka prófi› taki vi›komandi valgreinar. Til a› rekja flennan flrá› örlíti› lengra kanna›i ég frambo› annarra valgreina skólaári› 2003–2004 í skólum vi›mælenda minna. Í skóla Silju vir›ist skólanámskráin sta›festa flá sta›hæfingu hennar a› valgreinar taki á engan hátt mi› af samræmdum prófum. Í ö›rum skólanámskrám má sjá vísbendingar um áhrif samræmdu prófanna á frambo› valgreina. Í skóla Sveins er bo›i› upp á bæ›i landafræ›i og mannkynssögu sem valgreinar en af lýsingu á fleim ver›ur ekkert sérstakt rá›i› um tengsl fleirra vi› samræmda prófi› í samfélagsgreinum. Í hinum skólunum tveimur eru samfélagsgreinar einnig í bo›i og í fleim bá›um á a› fara yfir efni sem ekki hefur gefist tími til a› sinna í kjarna. Í annarri námskránni er einnig teki› fram a› fyrir flann hluta hópsins sem ætlar í samræmt próf ver›i efni› a› nokkru leyti samantekt á grunnatri›um í samfélagsgreinum. Ekki er teki› fram hvort e›a hvernig vali› á a› fljóna fleim hluta hópsins sem ekki ætlar í prófi›. Í fléttbýlisskólunum flremur er bo›i› upp á val í stær›fræ›i og íslensku, bæ›i fyrir 9. og 10. bekk, svokalla›a „grunna“. Þeir eru ætla›ir til stu›nings vi› nám í kjarna fyrir flá nemendur sem standa höllum fæti í flessum greinum. Í einum skólanna er teki› fram a› stær›fræ›igrunnurinn sé ætla›ur nemendum me› einkunn undir 5. Í einum skólanna er einnig í bo›i dönskugrunnur og enskugrunnur, bæ›i fyrir 9. og 10. bekk. „ O G M A Ð U R F E R Í Þ A Ð A Ð S P I L A M E Ð … “ 104 uppeldi_14arg_2hefti_9 copy 12/13/05 9:49 AM Page 104
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141

x

Uppeldi og menntun

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Uppeldi og menntun
https://timarit.is/publication/581

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.