Búnaðarrit - 01.01.1990, Side 171
þessum landshluta og treysta þá byggö, sem berst nú haröri baráttu fyrir
tilveru sinni. Ef tilraunastöðvar úti um landiö eiga að lifa, hljóta þær að
veröa að fá stjórn í heimahéraði og beinar ákveðnar fjárveitingar til reksturs
og uppbyggingar og meira sjálfstæði til verkefnavals. Með því er síður en
svo mælt gegn heildarsamstarfi og samvinnu við aðalstöðvar og aðrar
landbúnaðarstofnanir.
Mál nr. 18
Erindi formannafundar búnaðarsambanda 1990 um skattamál búnaðarsam-
banda.
(
Málið afgreitt með eftirfarandi ályktun, sem samþykkt var með 24 sam-
hljóða atkvæðum:
Búnaðarþing leggur áherzlu á, að skýrt verði kveðið á urn það í lögum um
tekju- og eignaskatt og reglugerðum við þau lög, að búnaðarsamböndin séu
undanþegin tekju- og eignaskatti á sama hátt og búnaðarfélög hreppanna
og Búnaðarfélag íslands.
í því sambandi bendir þingið á, að gerð verði sú breyting á reglugerð nr.
245 31. des. 1963, að búnaðarsamböndin korni í tölu þeirra félaga, sem þar
eru talin upp og almennt eru undanþegin tekju- og eignaskatti.
Þingið bendir sérstaklega á, að búnaðarsamböndin eru sambönd búnað-
arfélaganna og þær einingar, sem mynda Búnaðarfélag íslands. Því hljóta
aðgildasömu ákvæði um þau, hvaðskattskyldu varðar, og tilgreind félögog
verði a.m.k. ekki skattlögð, meðan þau stunda ekki aðra atvinnustarfsemi
en þá, sem þjónar tilgangi þeirra, þ.m.t. rekstur tilraunabúa, og eiga ekki
aðrar eignir en þær, sem nauðsynlegar eru fyrir starfsemi þeirra.
Benda má á, að búnaðarsamböndin vinna mikla þjónustu við framkvæmd
laga fyrir ríkið.
Búnaðarþing skorar á landbúnaðarráðherra að hlutast til um framgang
þessa máls.
Nefndin vísar til greinargerðar Jónasar Jónssonar, búnaðarmálastjóra,
dags. 15. jan. 1990, um skattamál búnaðarfélaga sem greinargerð með
ályktuninni, og fer hún hér á eftir:
169