Tímarit Máls og menningar


Tímarit Máls og menningar - 01.12.1976, Qupperneq 77

Tímarit Máls og menningar - 01.12.1976, Qupperneq 77
MakbeS eða Hinn morðsýkti Þetta brot er sótt í Lé konung. Játmundur skipar bófum að hengja Kor- delíu í fangelsi. Morð er manns verk. Hvað gemr maður framið? Þessarar Nietzsche-spurningar var fyrst spurt í Makbeð. Lafði Makbeð: ... Ertu hræddur að vera í dáð og dug sá sem þú ert í hjartans girndum? Makbeð: ... O, hættu. Allt þori ég sem hæfir heiðri manns, og hver sem þorir meira, er ekki maður. Lafði Makbeð: Hvaða dýr lét þig ljúka upp þessu máli fyrir mér? (I, 7) Þetta samtal fer fram á undan morði Dúnkans. Eftir morðið mun Makbeð vita hvert svarið er. Ekki aðeins getur maður drepið; maður er sá sem drepur, og sá einn. Rétt eins og það dýr, sem geltir og flaðrar, er hundur. Makbeð kallar á bófana og skipar þeim að drepa Bankó og son hans. Fyrsti morðingi: ... Við erum menn. Makbeð: Já, taldir menn á skránum, eins og einnig við köllum blóðhund, bastarð, kelturakka, veiðihund, loðhund, mjóhund, úlfhund, allt hunda.... Annar morðingi: ... Svo skal, herra, gert sem þér skipið. (III, 1) Fyrir Makbeð er þetta reynslu-áfangi. Það má kallast „Auschwitz-reynsla“. Stigið er yfir þröskuld, og handan við hann er allt auðvelt: „... hégóminn einber“. En þetta er aðeins nokkuð af hinu sanna um Makbeð. Makbeð hefur drepið konunginn af því hann gat ekki viðurkennt neinn Makbeð sem væri hræddur við að drepa konung. En sá Makbeð, sem hefur drepið, getur ekki viðurkennt þann Makbeð sem hefur drepið. Makbeð hefur drepið til þess að losna undan martröð. En það er nauðsyn á morði, sem þeirri martröð veldur. Martröðin er skelfileg einmitt vegna þess að hún tekur aldrei enda. „Löng er sú nótt sem ekki á morgunstund.“ (IV, 3) Sú nótt sem umlykur Makbeð, verður dýpri og dýpri. Makbeð hefur myrt af ótta, og heldur áfram að myrða af ótta. Þetta er annar hluti sannleikans um Makbeð, en er samt ekki sannleikurinn allur. 379
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124

x

Tímarit Máls og menningar

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit Máls og menningar
https://timarit.is/publication/1109

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.