Tímarit Máls og menningar


Tímarit Máls og menningar - 01.09.1990, Qupperneq 42

Tímarit Máls og menningar - 01.09.1990, Qupperneq 42
Halldórsson, Jón Torfason, Sverrir Tómasson og ÖmólfurThorsson. Rvík. 1987. Aðeinsþrjú dæmi eru um orðið sál í sögunum, samkvæmt orðstöðulykli þessarar útgáfu (sjá 12). Dæma- fjöldinn á við Islendinga sögur, ekki þættina. 10. Asgeir Blöndal Magnússon: Islensk orösifja- bók. Rvík. 1989. Bls. 387. 11. Stundum er talað um berserksgang í sömu andrá og hamskipti (t. d. í Eyrbyggju, 28:570), en hinir eiginlegu berserkir eru annar kapítuli. 12. Ritstjóramir Eiríkur Rögnvaldsson og Öm- ólfur Thorsson hafa tölvutekið orðstöðulykil sinn eftir útgáfu Svarts á hvítu. Athyglisvert er að samkvæmt sams konar orðstöðulykli Sturl- unguútgáfunnar (Ritstj. Ömólfur Thorsson, Rvík. 1988) er aðeins eitt dæmi um orðið ham- rammur í Sturlungu, og ekkert um orðin ein- hamur og hamast. 13. RA.Munch: Norr0ne gude- og heltesagn. Oslo. 1967. Bls. 66 (upphafl. útgáfa 1841). 14. Else Mundal: Fylgjemotive i norrón litteratur. Oslo. 1974. Bls. 40. 15. Hallfreðar saga vandræðaskálds 11:1220. At- hyglisvert er að svona er sagan í Möðruvalla- bók, en í þeirri gerð hennar sem varðveitt er í Ólafs sögu Tryggvasonar í Flateyjarbók er enga fylgju að finna í kaflanum um andlát Hallfreðar; kannski hefur prestunum sem sam- anskrifuðu þá bók ekki líkað svo heiðið minni. 16. Halldór Laxness: „Forneskjutaut". Skírnir 147. 1973. Bls. 24. 17. E.T.A. Hoffmann: Die Elixiere des Teufels. Frankfurt a. M. 1978. Bls. 259-60 (upphafl. 1815). 18. Hér má kalla móðurmál sálkönnunarinnar, þýskuna, til vitnis: Öll helstu orðin í sálar- fræðum, svo sem Psychologie, Psychiater og Psychose, voru búin til á 18. og 19. öld. Skv. Duden — Etymologie. Herkunftswörterbuch der deutschen Sprache. Mannheim. 1963. Bls. 537. 19. Sbr. Friedrich A. Kittler: „Das Phantom un- seres Ichs“. Fyrirlestur við Literarisches Kol- loqium, Göttingen. 1976. 20. Gyrðir Elíasson: Ur kvæðinu „þýngsli II“. Tví- breitt (svig)rúm. Rvík. 1984. Bls. 15. 21. J.L. Borges: „The Other“. í The Book ofSand. London. 1980. Bls. 5. 22. Tilvitnun eftir Bravo (5), bls. 519. 23. KvœÖakver. 2. útgáfa. Rvík. 1949. Bls. 10. 24. Sigmund Freud: „Das Unheimliche" (1919). í Gesammelte Werke, 12. bindi. Síðari hluta setningarinnar sækir Freud til Heine. 25. Neil Hertz: „Freud and the Sandman". í J. Harari (ritstj.): Textual Strategies. Ithaca. 1979. Hertz læðist skemmtilega aftan að Freud í þessari grein. 40 TMM 1990:3
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116

x

Tímarit Máls og menningar

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit Máls og menningar
https://timarit.is/publication/1109

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.