Gripla - 01.01.1993, Blaðsíða 82

82
GRIPLA
været lignende skybrud med flytning af senge tilfdlge. I sá fald peger
handlingen unægteligt pá, at den der kommer ind udmærket ved hvor
han skal gá hen, altsá en der kender husets vaner, og hvem andre end
Thorkel kan med nogen rimelighed vide dette? Han har jo boet i huset
fpr. Og nár der sá omhyggeligt forklares at Gisli kendte Sæbol, da han
trænger ind der (han havde selv bygget den) sá er det rimeligt at an-
tage, at kendskab til huset spiller en vis rolle.
Drabet finder sted i grálysningen, det er altsá ikke helt mprkt, idet
hphpsten pá Island finder sted i august, man má have kunnet skimte
personerne, selv om vinduerne dengang har været smá og uanset at
regnen har gjort det dunklere i huset.
Da Vestein dpr, siger han sádan noget som ‘den sad’. Man mindes
drabet pá Sigurd Fafnersbane, hvor han kaster sit sværd Gram efter
Guthorm og dræber ham. Her kastes med ‘ord’, kan det opfattes som
han har genkendt morderen og kaster den skæbnebestemte d0d efter
ham?
Sá kommer Gisli hjem og sá er det vigtigt at g0re sig f0lgende helt
klart: Hvad ved Gisli? Hvad ved han intet om? Hvad ser han? Hvad
má han tro, og hvordan má han reagere?
Han kan intet vide om tilvirkningen af stikvábnet, da det er sket i
hemmelighed, han kan heller ikke vide, hvem der har smedet det.
Men han genkender det (det kan ikke være blevet ændret ret me-
get). Han ved at Thorkel har fáet ‘Grásíða’-stykkerne i arv efter bo-
delingen og han ser vábnet sidde i brystet pá Vestein. Han kan kun tro
at det er Thorkel, der har udfprt mordet. Jævnfpr Anne Holtsmark:
Studier i Gisla-saga, 1951.
Det er helt udelukket at han kan tro noget andet, og alle hans hand-
linger herefter er dikterede af denne viden.
Han trækker vábnet ud og gemmer det med det samme. Det synes,
som om han 0nsker at dække over sin broder, ingen má vide noget om
vábnet, men ved at trække sværdet ud af sáret pátager han sig, ifplge
teksten, hævnpligten. Det synes at fremgá af handlingen, at Audr har
genkendt det ogsá, idet hun spger at fá Thord til at trække vábnet ud,
máske for at befri Gisli for det dilemma, det er at skulle hævne sig pá
sin broder, eller sin svoger (hvis det nu skulle være Thorgrim) med alle
páfplgende konsekvenser. Men Thord t0r ikke, han er bange for lig,
stár der, og máske genkender ogsá han ‘Grásíða’. Og enhver tanke om