Gripla - 01.01.1993, Blaðsíða 83

THORGRIM - THORKEL - HVAD MÁ GISLI TRO?
83
at han skulle kunne udf0re en hævn er hábl0s. Der ville ikke kunne
blive nogen hævn i det hele taget.
Men Gisli vælger selv dilemmaet, uden dog at kunne mistænke
Thorgrim for andet end delagtighed i mordet, og deri bestyrkes han da
Gudrid kommer hjem og fortæller om de tre vábenklædte mænd,
troldkarlen Thorgrim nef nævnes ogsá. Han bestyrkes i sin tro pá at
det er Thorkel ved dennes replik, om at lidt f0r i tiden ville de have
regnet det for en nyhed, og læseren fár en mistanke til Thorkel fordi
han rent episk nævnes sidst, dette skulle pege pá ham.
De páfplgende (nedenfor citerede) samtaler med Thorkel kan kun
bestyrke hans tro pá, at denne er drabsmanden. Da Thorgrim i op-
hidselse efter sammenstpdet med Gisli pá isen kommer med sin selvaf-
slpring om kendskabet til mordet, og sin delagtighed deri, sá f0rst be-
slutter Gisli sig til at udf0re det drab, han sá smát har haft i tankerne
allerede ved den f0rste af samtalerne.
Det ville máske være en for moderne pástand at hævde, at morderen
kommer tilbage til ástedet, men har Thorkel noget andet formál, end
at sikre sig da han kommer til Gisli efter Vesteins hpjsættelse? Han
udtrykker sin deltagelse og spprger to gange til Audr, om det er af del-
tagelse eller skadefryd, er vanskelligt at afgpre, og han siger derefter:
Nú ganga þeir brœðr heim eptir þetta báðir saman. Þá mælti
Þorkell: 'Mikil tíðendi hafa hér gQrzk, ok munu þér verða npkk-
uru meiri tíðendi með harmi en oss; en eigi at síðr verðr hverr
með sjálfum sér lengst at fara. Vilda ek, at þú létir þér eigi þetta
svá mikils fá, at menn renni þar af því grunum í; vilda ek, at vér
tœkim upp leika ok væri nú svá vel með oss sem þá, er bezt hefir
verit.’ ‘Þetta er vel mælt,’ segir Gísli, ‘ok vil ek þat gjarna, - ok
þó með þeim hætti, ef npkkut kann þat til at bera á þinni ævi, at
þér þykki jafnmikit sem mér þykkir þetta, þá skaltu mér því
heita at gera þá með sama hætti sem þú beiðir mik nú.’ Þessu ját-
ar Þorkell.1
Thorkel siger i realiteten at han er klar over Gislis sorg (kan antyde at
han har kendt samme sorg selv?). Men, siger han, lad være med at bo-
re i dette længere, da folk sá kunne fatte mistanke.. . . Om hvad? Hvis
ísl. fornr. VI, s. 48-49.
1