Skírnir - 01.01.1975, Blaðsíða 48
46
KRISTJÁN ALBERTSSON
SKÍRNIR
togaranum, sem var Svíi, hafi verið handtekinn í höfn nálægt Skag-
en í Danmörku, og að sér sé forvitni á að vita, hvað gert verði við
hann. Hann var dæmdur í tveggja ára betrunarhúsvinnu.
5. Hannes Hafstein til Georgs Brandes.
Isafjord, 15. Decbr. 1899
H^jstærede Hr. Dr. G. Brandes.
Med et Skib som gik herfra d. 5. eller 6. f. M. skrev jeg - currente
calamo - nogle Linier til Dem, medens Kaptejnen uafbrudt conver-
serede mig angaaende de „spanske Papirer“, vi var i Færd med at
udstede angaaende den af prima „Spaniatorsk“ bestaaende Ladning.
Jeg fik ikke Tid til at se mine Kragetæer igjennem, men da Kap-
tejnen var gaaet, kom jeg i Tanker om, at Slutningen af Brevet til
Dem desværre vistnok var kommen til at lyde temmelig „spansk“
ogsaa, lpb efter ham, men da jeg naaede Broen var hans Baad alle-
rede for langt fra Land til at jeg kunde faa fat i mit arme Misfoster
af et Brev igjen. — Jeg maa da nu bede Dem undskylde, hvis det alt-
for meget har stpdt Deres Sprogsans.
Jeg takker Dem oprigtig for den venlige og altfor rosende Om-
tale, De har ladet mig blive til Del i „Politiken“ i Anledning af min
mislykkede Trawlerfangst. Af mit vellykkede Contrafej, som jeg
blev yderst forbauset ved at gjenkjende i et fornylig modtaget Ud-
klip af Bladet, saa jeg, hvem jeg havde at takke herfor. Paa denne
Maade bliver det jo ligefrem en Succes at gaa i Vandet. Maaske der
snart kunde frembyde sig en Anledning til at „gj0re det om igjen -
radicalere“.
Forresten har denne Historie bestyrket mig i Fatalisme og Over-
tro. Jeg har ofte og mange Gange h0rt fortælle om de synlige Tegn
paa snarlig forestaaende D0d. Vi har i Islandsk et Udtryk herom,
„feigð“, hvortil jeg ikke kender noget tilsvarende Ord i noget andet
Sprog; etymologisk er det naturligvis det samme som det danske
„Feighed“. Jeg har ikke troet videre paa disse Historier. Nu har
jeg set med egne 0jne, at de 3 Mand, som satte Livet til ved denne
Lejlighed, var alle paa en i0jnefaldende og for os Andre uforklarlig
Maade slagne af Rædsel længe Í0r end der for os andre kunde synes
nogen Grund dertil. Særlig vor Baadf0rer-en af dem som blev borte