Skírnir - 01.01.1975, Blaðsíða 52

50
KRISTJAN ALBERTSSON
SKIRNIR
ikke ora det er almindeligt, at man i saadanne Tilfælde klynger sig
fastere til dem, man beholder. For mig f0les det snarere, som om
alle Livets Værdier var faldne i Kurs, og sikkert vilde jeg have havt
st0rre Glæde af de B0rn jeg har tilbage, dersom ikke det Kjæreste
var blevet mig ber0vet. Men maaske er dette abnormt eller kun
midlertidigt. - Og hvad nytter det at tale herom. Das Lehen ist
doch schön!! Man maa se at tage sig sammen, og sige med den
gamle islandske Poet: „Skafl beygjattu, skalli, þótt skúr á þik falli;
ást hafðir þú meyja; eitt sinn skal hverr deyja“.
Jeg er lige kommen hjem fra en Rejse, og h0rer at et Skib skal
gaa om en halv Times Tid herfra til England. Jeg griber denne
Lejlighed til at skrive disse Linier da jeg lige har h0rt, at der maaske
kan være Haab om, at De kommer til Reykjavik med Studenter-
toget den 5. August. Desværre stod der, at det var tvivlsomt om
De kom, men med næste Skib faar jeg maaske nærmere at vide.
Da jeg desværre næppe kan haabe paa, at De vil ulejlige Dem
her til Isafjord, hvilket dog kun vilde være en kort Tur for „Botnia“
at gj0re, dersom De ytrede et saadant 0nske, saa har jeg stor Lyst
til at mpde i Reykjavik ved „Botnias“ Ankomst. Desværre er der
ingen Skibslejlighed lierfra dertil paa den Tid, men jeg kan naa
dertil over Land paa 5-6 Dage, og kommer der ikke uforudsete
Forhindringer, rider jeg altsaa sydover i Slutningen af denne Maa-
ned, saafremt jeg pr. „Laura“ hprer, at der er nogen Sandsynlig-
hed for at De kommer.
Jeg haaber at Deres Helbred nu er blevet godt igjen, og at i
al Fald ikke Sygdom maa hindre Dem i at gj0re mange den Glæde
og vort Land den Ære at komme, siden det virkelig er faldet Dem
ind, at ofre Deres Rejser i mere gjæstfrie Lande for at se til os.
Her har uafbrudt været det mest udmærkede Vejr hele Sommeren.
Bare det maa vare ved indtil Slutningen af August.
Min og min Hustrus bedste Hilsener til Dem og Deres Frue og
Datter.
Ærb0digst
Deres forbundne
H. Hafstein.