Saga


Saga - 2007, Side 210

Saga - 2007, Side 210
mál efni sem oft hef ur lít i› ver i› fjall a› um í sögu rit um, flar á me› al kennslu bók um. Fram lag fræ›i mann anna breyt ir flví fló ekki a› Ís land í ald - anna rás er ekki fræ›i rit. Bók in er fyrst og fremst ætl u› al menn ingi, ekki sagn fræ› ing um. fieg ar fjall a› er um heila öld í einni bók hljóta oft a› vakna spurn ing ar um fla› hverju skuli segja frá, hverju eigi a› sleppa og hversu ít ar lega skuli fjalla um ein stök at ri›i. Um slíkt má au› vit a› alltaf deila. Sumu hef›i a› mati und ir rit a›s mátt gera ít ar legri skil, til dæm is vest ur fer› um Ís lend inga á seinni hluta ald ar inn ar. Spyrja má hvort ekki hef›i ver i› full ástæ›a til a› fjalla um vest ur fer› irn ar í fræ›i legri yf ir lits grein, svo veiga mik ill flátt ur í fljó› ar sög unni sem flær voru. Ann a› at ri›i sem nefna má er a› ekki er tek - i› neitt upp úr fjöl mörg um bla›a- og tíma rits grein um sem birt ust um alda - mót in 1900 flar sem leit ast var vi› a› „gera upp“ 19. öld ina. fia› hef›i ver - i› vel vi› hæfi í bók ar lok. Ef hins veg ar spurt er hvort ekki hef›i mátt sleppa ein hverju e›a stytta leita fyrst á hug ann frá sagn ir af slys um og mann tjóni. Ekki ver› ur tölu kom i› á alla flá sem drukkna á sí› um bók ar - inn ar. fieim hef›i a› ósekju mátt fækka dá lít i›. Slys eru au› vit a› frétt næm og flví kannski e›li legt a› fleim sé gert hátt und ir höf›i í riti sem flessu. En er víst a› fletta sé fla› sem vek ur mest an áhuga les enda? „Fyrsti ís lenski kyn skipt ing ur inn“ heit ir frá sögn á bls. 42. fietta er dæmi um fyr ir sögn sem fang ar at hygli les anda. Lang flest ar fyr ir sagn ir eru vel or› a› ar og gríp andi. „Sau›a fljóf ar einn og átta“ (bls. 111) er ann a› dæmi. Á bls. 36 er frá sögn sem ber yf ir skrift ina „Mæ›g ur ald ar inn ar“. Fimm a›r - ir sam nefnd ir kafl ar koma svo sí› ar í bók inni (bls. 79, 126, 171, 218, 315). Í fleim er sagt frá Rósu Gu› munds dótt ur (Skáld-Rósu) og dótt ur henn ar Sig - rí›i Ólafs dótt ur. Les andi fylgist me› lífs hlaupi og ör lög um mæ›gn anna. Sama er gert me› „fe›ga ald ar inn ar“, flá Svein björn Eg ils son og Bene dikt Grön dal (sjá bls. 61, 193, 241, 288, 337, 390 og 435). fietta er gó› hug mynd og skemmti legt a› rekast á sama fólk i› aft ur og aft ur á nokk urra ára fresti. A› al höf und ur rits ins hef›i al veg mátt gera meira af slíku, vera órag ari vi› a› feta ótro›n ar sló› ir og brjót ast oft ar und an har› stjórn ár anna, ef svo má taka til or›a. Au› vit a› er sagt frá ótal ein stak ling um í bók inni. Hef›i fló ekki mátt gera fla› skipu leg ar og mark viss ar? Vinnu ma› ur og vinnu kona, bóndi og hús freyja, flurra bú› ar ma› ur, prest ur, valds ma› ur — hef›i ekki mátt reyna a› per sónu gera flessa fljó› fé lags hópa oft ar í lík ingu vi› fla› sem gert er me› mæ›g ur og fe›ga ald ar inn ar? Í for mála seg ir Bjarki Bjarna son, a› al höf und ur rits ins, a› Ís landi í ald - anna rás 1800–1899 sé ætl a› a› ver›a „trú ver› ug ur ald ar speg ill“. Varla ver› ur ann a› sagt en a› fla› hafi tek ist flótt í sumu hef›i án efa mátt gera bet ur, eins og hér hef ur ver i› bent á. Bók inni er fyrst og fremst ætl a› a› höf›a til al menn ings og glæ›a áhuga fólks á for tí› inni. Hana ber fless vegna au› vit a› fyrst og fremst a› meta út frá flví sjón ar mi›i. Áhuga söm - um les end um opn ast heill andi heim ur á sí› um bók ar inn ar. Au› velt er a› gleyma sér vi› lest ur inn og hverfa inn í flessa ver öld sem var. ritdómar210 Saga haust 2007 nota:Saga haust 2004 - NOTA 11/19/07 4:33 PM Page 210
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182
Side 183
Side 184
Side 185
Side 186
Side 187
Side 188
Side 189
Side 190
Side 191
Side 192
Side 193
Side 194
Side 195
Side 196
Side 197
Side 198
Side 199
Side 200
Side 201
Side 202
Side 203
Side 204
Side 205
Side 206
Side 207
Side 208
Side 209
Side 210
Side 211
Side 212
Side 213
Side 214
Side 215
Side 216
Side 217
Side 218
Side 219
Side 220
Side 221
Side 222
Side 223
Side 224
Side 225
Side 226
Side 227
Side 228
Side 229
Side 230
Side 231
Side 232
Side 233
Side 234
Side 235
Side 236
Side 237
Side 238
Side 239
Side 240
Side 241
Side 242
Side 243
Side 244
Side 245
Side 246
Side 247
Side 248
Side 249
Side 250
Side 251
Side 252
Side 253
Side 254
Side 255
Side 256

x

Saga

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Saga
https://timarit.is/publication/775

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.