Saga


Saga - 2007, Qupperneq 212

Saga - 2007, Qupperneq 212
fyrst til í hef› bund inni merk ingu fleirr ar hugs un ar — ver›i s‡ni leg sem heild“ (I, bls. 7). Meg in verk efni rit stjórn ar var a› leita uppi flann hóp manna sem stund a› hef ur nám í sagn fræ›i á há skóla stigi e›a haft áhrif á sagn fræ› ina „me› bein um hætti“ (I, bls. 8). A› al vand inn var a› skil greina flenn an sí› ar nefnda hóp, eink um vegna fless hversu marg ir hafa stund a› sagn fræ›i án fless a› hafa til skil i› próf, en há skóla mennt un er und ir sta›a vals ins á fleim ein stak ling um sem eru í stétt artal inu. Rit stjórn in tók me› al ann ars flá ákvör› un a› skil greina hug tak i› há skóla mennt a› ur vítt. Há skóla - próf í ö›r um fræ›i grein um eru tek in gild flannig a› lög fræ› ing ar kom ast á skrá en ekki til dæm is rit höf und ur inn og bla›a ma› ur inn Árni Óla, sem skrif a›i ótal grein ar um sögu leg efni. Og nóg reyn ist a› hafa ver i› vi› nám flótt flví hafi ekki lok i› me› próf grá›u. fiannig kom ast Sverr ir Krist jáns son, próf laus en me› tíu ára fer il a› baki vi› há skól ann í Kaup manna höfn, og Jón for seti Sig ur›s son í tali› en um Jón seg ir ber um or› um: „Lauk ekki prófi.“ fiessi krafa um há skóla mennt un, e›a a› minnsta kosti tíma sókn vi› há skóla, út sk‡r ir af hverju frum herj ar sagn fræ›i i›k ana hér á landi, fleir Ari fró›i, Sturla fiór› ar son og Snorri Sturlu son (the Iceland ic hi stor i an í er lend - um upp fletti rit um), fá ekki a› vera me›. Hins veg ar ger ir rit stjórn in gó›a grein fyr ir skil grein ing um sín um á fleim sem telj ast til stétt ar sagn fræ› inga og komust flar me› í rit i› (I, bls. 10–11). fiessi vinna hl‡t ur a› hafa ver i› mjög erf i› flar sem marg ir hafa skrif a› eitt hva› sem telja ver› ur til sagn - fræ›i í ví› um skiln ingi. Rit stjórn in vi› ur kenn ir fús lega a› erfitt hafi ver i› a› velja og hafna (bls. 9) og ver› ur a› vir›a fla›. Val i› er erfitt. fiar sem lang flest ir sagn fræ› ing ar í tal inu hafa lok i› prófi í sagn fræ›i vi› Há skóla Ís lands sakna ég fless a› ekki sé ger› grein fyr ir flró un kennsl - unn ar inn an skól ans. Fyrst var sagn fræ›i hluti af ís lensk um fræ› um. fieg - ar sagn fræ›i var› sjálf stæ› fræ›i grein ári› 1965 var nám i› met i› til stiga (BA-próf jafn gilti sex stig um) og var mest hægt a› taka flrjú stig í sagn - fræ›i. Me› ö›r um or› um: Til BA-prófs í sagn fræ›i á fless um árum var› sagn fræ› in aldrei meira en helm ing ur náms ins. Sí› ar var skipt yfir í ein - inga kerf i› sem er enn vi› l‡›i. Nú, eins og flest ir vita, er hægt a› læra sagn - fræ›i til BA-prófs til 90, 60 og 30 ein inga, flar sem sagn fræ›i til 90 e›a 60 ein inga telst a› al grein. Hér er far i› hratt yfir sögu en mér hef›i fund ist fró› legt ef ger› hef›i ver i› grein fyr ir sam setn ingu BA-prófs ins í sagn fræ›i hjá hverj um og ein um. Í laus legri at hug un á tal inu komst ég a› fleirri ni› - ur stö›u a› A› al hei› ur El in í us ar dótt ir (f. 1910) sé elsti núlif andi sagn fræ› - ing ur inn. Mér leik ur for vitni á a› vita hvers kon ar próf hún er me› í sagn - fræ›i. Sam kvæmt fljó› skrá b‡r hún á Hrafn istu í Reykja vík fleg ar fletta er skrif a› og ég leyfi mér a› leggja til a› n‡ stofn u› Mi› stö› munn legr ar sögu taki sem fyrst vi› tal vi› elsta núlif andi kvensagn fræ› ing lands ins og spyrji hana me› al ann ars út í próf henn ar og ann a› áhuga vert um sagn fræ›i - kennslu vi› flann há skóla sem hún sótti. fiá er rétt a› snúa sér a› sjálf um ævi á grip un um. fia› hef›i auk i› gildi verks ins ef í flví hef›i ver i› meiri töl fræ›i. Hversu marg ir eru til dæm is ís - ritdómar212 Saga haust 2007 nota:Saga haust 2004 - NOTA 11/19/07 4:33 PM Page 212
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212
Qupperneq 213
Qupperneq 214
Qupperneq 215
Qupperneq 216
Qupperneq 217
Qupperneq 218
Qupperneq 219
Qupperneq 220
Qupperneq 221
Qupperneq 222
Qupperneq 223
Qupperneq 224
Qupperneq 225
Qupperneq 226
Qupperneq 227
Qupperneq 228
Qupperneq 229
Qupperneq 230
Qupperneq 231
Qupperneq 232
Qupperneq 233
Qupperneq 234
Qupperneq 235
Qupperneq 236
Qupperneq 237
Qupperneq 238
Qupperneq 239
Qupperneq 240
Qupperneq 241
Qupperneq 242
Qupperneq 243
Qupperneq 244
Qupperneq 245
Qupperneq 246
Qupperneq 247
Qupperneq 248
Qupperneq 249
Qupperneq 250
Qupperneq 251
Qupperneq 252
Qupperneq 253
Qupperneq 254
Qupperneq 255
Qupperneq 256

x

Saga

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Saga
https://timarit.is/publication/775

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.