Studia Islandica - 01.06.1970, Qupperneq 79

Studia Islandica - 01.06.1970, Qupperneq 79
77 úr The Ballad of Reading gaol eftir Oscar Wilde, sem Kamb- an þýddi á þessa leið: Hver banar því, sem bezt hann ann, því beri enginn mót. Eins vopn er napurt augnaráð, en annars fögur hót. Það vopn, sem gungan kýs, er koss, en kempan tekur spjót.1 En þjóðfélagið sér aðeins glæp í einum þessara verknaða. í Marmara segir Róbert Belford, að glæpur sé „enginn siðferðislegur mælikvarði á manngildið,“ 2 og i eftirspili Vor morðingja er einn fjárhættuspilaranna látinn segja nákvæm- lega sömu orðin (8). Allt er leikritið Vér morðingjar út- færsla á þessum orðmn, og svo nálægur er Róbert Belford í verkinu, að hann á sér þar tilveru, — Norma minnist á hann (101). 1 sporum Emests hefðu allir getað orðið morðingjar; glæpur hans er ekki hryllilegur. „Ef nokkurt morð er hrylli- legt, þá er það morð sem er framið með köldu blóði, morð sem engar ástríður geta afsakað, af því að engar ástríður leiða til þess - morð ríldsins", segir í eftirspilinu (14-15). Með leikritinu vill Kamban uppræta hina rótgrónu skoð- un um hinn fædda glæpamann - um glæpamanngerðina: Stykket med dets Titel, der springer direkte ud af Vær- kets Aand, er en Protest mod den kriminologiske Op- fattelse af Morderen. „Vi Mordere“ er ikke noget an- klagende Raab, der egner sig til en Filmplakat, men et resigneret ironisk Smil inden for Fængslernes Sten- kister. Bagved Ernest Mc Intyres Handling staar Hundeder af Mænd og Kvinder, som ikke i hojere Grad end han nærmer sig „Forbrydertypen“ - et indbildt Begreb — som ikke er mere „samfundsfarlige“ end han, 1 Sjá Iðurmi 1929, 219, en þar er aðeins þetta eina erindi. Sennilega hefur Kamban ekki þýtt meira af kvæðinu. 2 Marmari, 36.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132

x

Studia Islandica

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Studia Islandica
https://timarit.is/publication/1542

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.