Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1883, Qupperneq 7

Skírnir - 01.01.1883, Qupperneq 7
ALMENN TÍÐINDI. 9 öld, er þeir hefðu gert leiptureldinn að þjóni sínum. Menn hefðu treyst þvi, að hver þjóð mundi gera hina vitrustu, reyndustu og valinkunnustu menn að þingfulltrúum sínum, en reyndin haíi orðið önnur nálega i öllum löndum. Menn þyrftu eklu annað enn líta til fríveldis fyrirmyndarinnar i Norðurameriku. Alsherjarþingið í Washington væri orðið að vígvelli, þar sem flokkarnir væru að heyja viðureign sin á milli um eiginn hagnað, en rikinu til of litilla þarfa, enda væru margir dug- andi menn farnir að draga sig í hlje og vildu eiga sem minstan hlut i þingmálunum. Liks gætti á Frakklandi og Italíu. Allt væri hjer á hverfanda hveli, óþol og kergja rjeði mestu í öllum atgjörðum, menn vildu breyta og endurskapa, og tækju á flestum málum fálmandi hendi. Stundum væri það kjarkmikill ráðherra sem gerði meiri hlutann sjer leiðitaman og teymdi þingmennina hvert sem hann vildi, og annað veifið væru það fulltrúarnir, sem skotruðu ráðherrunum undan sjer, og gerðu svo valds- og umboðsstjórnina valta og reikandi. A þingi Spánverja væru margir málsnillingar, en ræðulistin yrði opt til þess að rugla menn í ritningunum, og þar kæmi eigi sjaldan, að þeir gerðu ekki greinarmun á löglegum og ólög- legum stjórnarbreytingum. A þingi Grikkja stæði i sífelldum flokkadeilum, en nauðsynjamálum landsins væri lítill gaumur gefinn. 1870 hafi einn maður, Bournuof að nafni, fornfræð- ingur, komizt svo að orði um þing Grikkja: „þegar þingmenn eru nýkjörnir, eru þeir ráðherrunum jafnan fylgisamir, en innan skamms reynast þeir einir traustir, sem hafa fengið nokkra saðningu þurfta sinna. Hjer er ekki nóg fyrir hendi, að bera á borð fyrir alla, og margir hljóta að sitja á hakanum, en kunna því afarilla. þeir óánægðu leggja svo lið sitt saman að steypa ráðaneytinu. Nýir ráðherrar, ný flokkabreyting — og- leikurinn hefst að nýju“. — A þýzkalandi færi fæst afskeiðis, svo væri kjarkmiklum og vitrum skörungi fyrir að þakka, sem hjeldi þinginu í skefjum og hefði búið svo vel um hnútana (sjá þáttinn um þýzkaland). Um sitt land (Belgíu) segir Laveleye, að þar muni þingstjórn fara einna skaplegast úr hendi. Hjer sje ekki nema tveir höfuðflokkar, og þeir skiptist
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.