Eimreiðin - 01.07.1929, Side 12
XII
EIMREIÐIN
upp í það „að lifa í stöðugu vitundarsambandi við sjálfa guðina" — og
svo í öllu, sem þarna er í milii. Alyktunin, sem næst liggur, er sú, að
ekkert algilt svar verði gefið við spurningunni. En þó eru viss atriði,
sem jafnan hljóta að koma til greina í Ieitinni að svari, svo sem það,
að stundleg gæði — þetta sem Jóhann Qunnar Sigurðsson hefur táknað
með einu einasta orði, gull, og gera ætlaði út af við Midas konung, af
því hann átti ekki völ á neinu öðru — fullnægja aldrei neinum heilbrigt
hugsandi manni til lengdar. Hann leitar fyr eða síðar að hamingjunni út
fyrir hið tímanlega og jarðneska. Sú leit gengur stundum svo langt, að
hún Iendir í öfgum heimsfiótta og meinlæfa. En hún hefur líka gefið
mörgum þrek til að standast allar þrautir og hættur, taka öllu, sem að
höndum ber, með gleði og rósemi. Svo langt hafa menn gengið í þessu
endurmati á hamingjunni, að það sem í augum heimsins er sárasta böl,
verður í þeirra augum æðsta sæla. Því þeir hafa litið á tilveruna líkt og
lýst er í Einræðum Starkaðar, þar sem svo er komist að orði:
En mundu, þótt veröld sé hjarta-hörð,
þótt hrokinn sigri og rétturinn víki,
bölið, sem aldrei fékk uppreisn á jörð,
var auðlegð á vöxtum í guðanna ríki.
En jafnan eru það þó ekki nema tiltölulega fáir, sem sætfa sig við
hamingjuna í svona mikilli fjarlægð. Svörin hafa komið víða við. Sumir
$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$$&
$
$
$
$
$
$
$
$
$
$
$
$
$
$
$
$
Jón Asbjörnsson
og
Sveinbj. Jónsson
hæstaréttarlögmenn.
Reykjavík.
Sími 435.
Pósth.375.
$
$
$
$
$
$
$
$
$
$
$
$
$
$
$
$
fhrhrfífnmrhrhmfhrhrhrhrrifhchmfhfhfnmrhm
CDtDt&tDtBtDtDtBtDtDt&tDtDtDtDtDtDtDtDtDtDtD