Uppeldi og menntun - 01.07.2005, Qupperneq 14

Uppeldi og menntun - 01.07.2005, Qupperneq 14
sem snúast ö›ru fremur um a› flétta markvisst saman félagsleg markmi› annars vegar og flekkingarmarkmi› hins vegar og áhersla er lög› á a› hin fyrrnefndu séu ekki sí›ur mikil- væg. Námi› er einstaklingsmi›a› og byggt á ábyrg› nemandans á eigin námi, sjálf- stæ›um vinnubrög›um, samvinnu, leitara›fer›um, valverkefnum, sveigjanlegu kennslu- rými og öflugu foreldrasamstarfi. Þri›ja hugtaki› er adaptive learning e›a adaptive education, sem einnig sýnist mega kenna vi› sveigjanlegt nám e›a sveigjanlega kennsluhætti á íslensku. Margaret C. Wang, prófessor vi› Temple-háskólann í Pensylvaníu, flróa›i, ásamt samstarfsmönnum sínum, svokalla› ALEM-líkan, Adaptive Learning Environments Model („Tools for Schools“, 1998), en á anna› hundra› skólar byggja á flessu líkani sem veri› hefur í mótun um tveggja ára- tuga skei›. Þetta líkan er grundvalla› á fleirri afstö›u a› nemendur læri me› mismunandi hætti og á mismunandi hra›a og keppt er a› flví a› koma til móts vi› flarfir hvers og eins. Samvinna nemenda í litlum hópum skipar stóran sess, sem og jafningjakennsla. Þá skiptir miklu a› sérkennarar og a›rir rá›gjafar vinni me› bekkjarkennurum me› samvirk- um hætti. Ger›ar eru einstaklingsáætlanir og vandlega fylgst me› árangri nemenda sem taka ábyrg› á eigin námi eftir flví sem kostur er („Tools for Schools“, 1998). Ekki ver›ur anna› sé› en a› á flessi flrjú hugtök, personalized instruction¸ responsive instruction og adaptive learning, megi nánast líta sem ólíka merkimi›a á mjög svipa›a kennsluhætti. Enn má nefna hugtaki› multi-level instruction (sem starfsmenn Fræ›slumi›stö›var Reykjavíkur flýddu me› or›inu fjölflrepa námsskipan (sjá ne›anmálsgrein nr. 3). Fjölflrepa skipan byggist m.a. á flví a› nemendur glíma vi› sama flema e›a vi›fangsefni me› ólík- um hætti, flannig a› hver nemandi fær vi›fangsefni vi› hæfi mi›a› vi› getu hans og áhuga (sjá t.d. Collicott 1991). Kennsluhættir undir flessu merki hafa einkum flróast í Kanada, í fylkjum (t.d. New Brunswick) flar sem kapp hefur veri› lagt á a› flróa almennt skólastarf flannig a› fla› henti jafnt fötlu›um sem ófötlu›um (Porter og Richler, 1991). EINSTAKLINGSMIÐAÐIR KENNSLUHÆTTIR GETA BYGGST Á GJÖRÓLÍKRI HUGMYNDAFRÆÐI Hugmyndir um einstaklingsmi›a› nám hafa flróast eftir mörgum ólíkum brautum og rætur fleirra liggja ví›a. Hugmyndir um kennslu flar sem einstaklingurinn e›a barni› er í brennidepli má rekja langt aftur í uppeldissögunni en sú saga er ekki meginefni flessarar greinar.6 Á hinn bóginn er áhugavert a› kennsluhættir, tengdir einstaklings- mi›un, geta hvílt á gjörólíkri hugmyndafræ›i. Þannig má nefna hugmyndir um einstaklingsmi›a› nám sem sækja til atferlisstefn- unnar (behaviourism) og svo a›rar sem byggja á hugmyndum mannú›arsálfræ›innar (humanistic psychology). Sem dæmi um einstaklingsmi›a›ar a›fer›ir í anda atferlisstefnunnar má nefna Keller- líkani› (sjá t.d. Keller og Sherman, 1982). Líkani›, sem flróa› var af Fred Keller, nánum samstarfsmanni Skinners, er á ensku oftast kalla› personalized system of instruction (PSI).7 U M E I N S T A K L I N G S M I Ð A Ð N Á M 14 6 Benda má á efni um fletta á vefnum Skref í átt til einstaklingsmi›a›s náms (Ingvar Sigurgeirsson, 2005). 7 Sigrí›ur Valgeirsdóttir (1978) kallar líkan Kellers einstaklingsnámskerfi (bls. 70). uppeldi_14arg_2hefti_9 copy 12/13/05 9:49 AM Page 14
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141

x

Uppeldi og menntun

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Uppeldi og menntun
https://timarit.is/publication/581

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.