Uppeldi og menntun - 01.07.2005, Side 14

Uppeldi og menntun - 01.07.2005, Side 14
sem snúast ö›ru fremur um a› flétta markvisst saman félagsleg markmi› annars vegar og flekkingarmarkmi› hins vegar og áhersla er lög› á a› hin fyrrnefndu séu ekki sí›ur mikil- væg. Námi› er einstaklingsmi›a› og byggt á ábyrg› nemandans á eigin námi, sjálf- stæ›um vinnubrög›um, samvinnu, leitara›fer›um, valverkefnum, sveigjanlegu kennslu- rými og öflugu foreldrasamstarfi. Þri›ja hugtaki› er adaptive learning e›a adaptive education, sem einnig sýnist mega kenna vi› sveigjanlegt nám e›a sveigjanlega kennsluhætti á íslensku. Margaret C. Wang, prófessor vi› Temple-háskólann í Pensylvaníu, flróa›i, ásamt samstarfsmönnum sínum, svokalla› ALEM-líkan, Adaptive Learning Environments Model („Tools for Schools“, 1998), en á anna› hundra› skólar byggja á flessu líkani sem veri› hefur í mótun um tveggja ára- tuga skei›. Þetta líkan er grundvalla› á fleirri afstö›u a› nemendur læri me› mismunandi hætti og á mismunandi hra›a og keppt er a› flví a› koma til móts vi› flarfir hvers og eins. Samvinna nemenda í litlum hópum skipar stóran sess, sem og jafningjakennsla. Þá skiptir miklu a› sérkennarar og a›rir rá›gjafar vinni me› bekkjarkennurum me› samvirk- um hætti. Ger›ar eru einstaklingsáætlanir og vandlega fylgst me› árangri nemenda sem taka ábyrg› á eigin námi eftir flví sem kostur er („Tools for Schools“, 1998). Ekki ver›ur anna› sé› en a› á flessi flrjú hugtök, personalized instruction¸ responsive instruction og adaptive learning, megi nánast líta sem ólíka merkimi›a á mjög svipa›a kennsluhætti. Enn má nefna hugtaki› multi-level instruction (sem starfsmenn Fræ›slumi›stö›var Reykjavíkur flýddu me› or›inu fjölflrepa námsskipan (sjá ne›anmálsgrein nr. 3). Fjölflrepa skipan byggist m.a. á flví a› nemendur glíma vi› sama flema e›a vi›fangsefni me› ólík- um hætti, flannig a› hver nemandi fær vi›fangsefni vi› hæfi mi›a› vi› getu hans og áhuga (sjá t.d. Collicott 1991). Kennsluhættir undir flessu merki hafa einkum flróast í Kanada, í fylkjum (t.d. New Brunswick) flar sem kapp hefur veri› lagt á a› flróa almennt skólastarf flannig a› fla› henti jafnt fötlu›um sem ófötlu›um (Porter og Richler, 1991). EINSTAKLINGSMIÐAÐIR KENNSLUHÆTTIR GETA BYGGST Á GJÖRÓLÍKRI HUGMYNDAFRÆÐI Hugmyndir um einstaklingsmi›a› nám hafa flróast eftir mörgum ólíkum brautum og rætur fleirra liggja ví›a. Hugmyndir um kennslu flar sem einstaklingurinn e›a barni› er í brennidepli má rekja langt aftur í uppeldissögunni en sú saga er ekki meginefni flessarar greinar.6 Á hinn bóginn er áhugavert a› kennsluhættir, tengdir einstaklings- mi›un, geta hvílt á gjörólíkri hugmyndafræ›i. Þannig má nefna hugmyndir um einstaklingsmi›a› nám sem sækja til atferlisstefn- unnar (behaviourism) og svo a›rar sem byggja á hugmyndum mannú›arsálfræ›innar (humanistic psychology). Sem dæmi um einstaklingsmi›a›ar a›fer›ir í anda atferlisstefnunnar má nefna Keller- líkani› (sjá t.d. Keller og Sherman, 1982). Líkani›, sem flróa› var af Fred Keller, nánum samstarfsmanni Skinners, er á ensku oftast kalla› personalized system of instruction (PSI).7 U M E I N S T A K L I N G S M I Ð A Ð N Á M 14 6 Benda má á efni um fletta á vefnum Skref í átt til einstaklingsmi›a›s náms (Ingvar Sigurgeirsson, 2005). 7 Sigrí›ur Valgeirsdóttir (1978) kallar líkan Kellers einstaklingsnámskerfi (bls. 70). uppeldi_14arg_2hefti_9 copy 12/13/05 9:49 AM Page 14
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141

x

Uppeldi og menntun

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Uppeldi og menntun
https://timarit.is/publication/581

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.