Uppeldi og menntun - 01.07.2005, Qupperneq 51

Uppeldi og menntun - 01.07.2005, Qupperneq 51
kom a› á umli›num árum telji margir fleirra sig hafa fjarlægst fla› sem fleir vildu hafa sem höfu›verkefni, nefnilega a› lei›a flróun skólastarfs og kennsluhátta (Börkur Hansen, Ólafur H. Jóhannsson og Steinunn Helga Lárusdóttir, 2002). Þetta hlýtur a› vera umhugsunarvert fyrir skólastjórnendur. Kennarar sem kjósa einstaklingsmi›a› skipulag Sá hópur kennaranna sem kysi einstaklingsmi›a› skipulag í unglingadeild síns skóla er í raun flverskur›ur af heildarhópnum hva› bakgrunnsflætti var›ar, en sker sig ögn úr hva› var›ar kennsluhætti. Þessir kennarar hafa meiri reynslu en me›altali› af flví a› einstak- lingsmi›a í sinni kennslu, flannig a› reynslan vir›ist alla jafna vera hvetjandi og jákvæ›. Þeir eru líka virkari í a› opna kennslustofur sínar, nota meira safnkennslu og vettvangs- fer›ir en heildarhópurinn og val er ríkari fláttur – fl.e. a› nemendur fái a› velja sér vi›- fangsefni. Skólastjórnendur geta nýtt sér flessar upplýsingar og athuga› hvort fla› á vi› í eigin skóla a› fleir sem nýta safni›, fara í vettvangsfer›ir og bjó›a oft val milli verkefna séu einmitt fleir sem eru virkir í tilraunum til a› einstaklingsmi›a – flví fla› hlýtur a› vera mikilvægt a› koma auga á frumkvö›la á hverjum sta›. Þessir kennarar taka eindregna afstö›u í flví a› eigi skólar a› geta komi› til móts vi› einstaklingsflarfir sé mikilvægast a› nemendahópar séu litlir. Því ver›ur a› sko›a me› hva›a hætti væri unnt a› koma til móts vi› flessa ósk. Í flví sambandi má nefna samvinnu safnkennara og sérkennara vi› almenna kennara, tveggja kennara kerfi og sveigjanlegri hópaskipan til fless a› kennarar geti a.m.k. stundum haft litla hópa a› vinna me›. Kennararnir telja líka brýna flörf á einstaklingsmi›u›u námsefni. Námsefni vir›ist stýra starfi kennara miki› og notkun hvers kyns vinnubóka og verkefnabóka er mikil, eins og fram hefur komi› í ö›rum rannsóknum (Ingvar Sigurgeirsson, 1992). LOKAORÐ – HVAÐ NÚ? Einn kennari sem tók flátt í rannsókninni sag›i a› setja bæri nemandann og lí›an hans á oddinn en hverfa frá gæ›astýringar- og atferlisáráttu. Lýsti hann flar ákve›inni mótsögn sem unglingakennarar upplifa margir sterkt í sínu starfi. Þar togast á kröfur um árangur á samræmdum prófum og vilji til a› koma til móts vi› flarfir einstakra barna. Gó›ir hlutir gerast hægt en vilji til breytinga er líklega a›alatri›i. Í rannsókninni kom fram a› kennarahópurinn í heild sinni leggur mikla áherslu á aukinn tíma til undir- búnings kennslu. Sí›ustu tveir kjarasamningar kennara fólu bá›ir í sér töluver›ar breytingar á vinnutímaskilgreiningum og hafa ef til vill beint athyglinni um of a› allskyns tímarömmum. Kennarar flurfa svigrúm til a› breyta kennsluháttum. Breytingar krefjast undirbúnings í formi umræ›u og samvinnu, nýrra gagna sem flarf a› útbúa og flær krefjast umhugsunar. Kennarar vilja spreyta sig á flessu verkefni sjálfir en sjá menntunar- flörfina fyrst flegar fleir líta til samstarfsmanna sinna. Viss vantrú á menntun kemur fram í flessu enda er fla› dálíti› íslenska lei›in a› gera fletta bara upp á eigin spýtur. Stjórn- endur skóla og fræ›sluyfirvöld hafa verk a› vinna í flví a› skapa fla› svigrúm sem flarf og lei›a hi› faglega starf. K R I S T Í N J Ó N S D Ó T T I R 51 uppeldi_14arg_2hefti_9 copy 12/13/05 9:49 AM Page 51
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141

x

Uppeldi og menntun

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Uppeldi og menntun
https://timarit.is/publication/581

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.