Uppeldi og menntun - 01.07.2005, Qupperneq 100

Uppeldi og menntun - 01.07.2005, Qupperneq 100
undir einhæfa kennsluhætti. Silja talar enn fremur miki› um a› prófi› stýri kennslunni meira en á›ur í átt til sta›reyndanáms: Þau eru náttúrulega alveg hundlei› á a› „drillast“ í gegnum einhverjar bækur … og fletta er flvílíkt magn af lesefni … Þegar greinin er or›in flannig a› kennslan í henni byggist fyrst og fremst á flví a› fara í gegnum flekkingaratri›i og láta menn læra … einhver svör vi› einhverjum spurningum í sta›inn fyrir a› ö›last færni í greininni, flá hlýtur fla› a› hafa í för me› sér a› krakkarnir fá minni og minni áhuga á greininni.2 Í öllum skólum vi›mælenda fer einungis hluti nemenda í samræmda prófi› í náttúru- fræ›i. Hlutfalli› er frá um 50% og upp undir 90%. Þa› er flví e›lilegt a› spyrja vi›- mælendurna hva›a áhrif fleir telji fla› hafa á áhuga, virkni og vinnubrög› nemenda a› hafa teki› flá ákvör›un a› fara ekki í prófi›. Silja telur fletta ekki sérstakt vandamál flar sem reynt sé a› skipuleggja undirbúning fleirra sem ætla í prófi› sem einstaklingsmi›a› sjálfsnám og breyta sem minnst flví sem fram fer í kennslustundunum. Sveinn er a› nokkru leyti á sama máli enda heldur hann uppi andófi gegn fleim stýringaráhrifum sem hann telur prófi› hafa og heldur eftir megni í flá áherslu sem hann hefur lagt á verklega kennslu og tengsl vi› umhverfi og reynsluheim nemenda. Jónasi og Helgu ber aftur á móti saman um a› fleir nemendur sem ekki ætla í prófi› séu áhugalausir um greinina, finnist hún ekki skipta máli og finnist fleir ekki flurfa a› læra. Þetta hefur slæm áhrif á bekkjarandann og getur skemmt fyrir fleim sem eru a› búa sig undir prófi›. Helga segir: Me› bekkjarandann flá finnst mér fletta fyrst og fremst hafa flau áhrif á flá sem ekki eru a› taka prófi› a› fleir detta í flann gír a› … „æi má ég ekki bara slaka á núna, flarf ég eitthva› a› vera a› gera fletta, ég ætla hvort e› er ekkert í fletta próf,“ sem a› hefur vissulega truflandi og lei›inleg áhrif á hina sem eru tilbúnir til a› leggja á sig og vilja standa sig. Námsefnisstýring og kröfur um yfirfer› námsefnis Öllum vi›mælendum ber saman um a› námskráin í náttúrufræ›i á unglingastiginu sé ofhla›in af efni sem prófa› er úr og a› námsefni í greininni sé meira en svo a› hægt sé a› komast yfir fla› me› gó›u móti á fleim tíma sem greininni er ætla›ur á vi›mi›unar- stundaskrá. Sveinn segir: Bækurnar eru bara allt of langar og allt of flykkar og allt of margar, fla› er bara allt of miki› efni til fless a› fla› sé hægt a› komast yfir fla›. Og Silja tekur í sama streng: Þa› er svo ofsalega yfirgripsmiki› svi› sem flær [undirgreinar náttúrufræ›innar, innskot RS] spanna og svo flarftu a› passa flig a› ekkert týnist. Og ef flú vilt t.d. ekki láta stjörnufræ›ina týnast, e›a kynfræ›sluna e›a allt fletta sem var merkt nr. 1 [hér er vísa› til Inntakstöflu Námsmatsstofnunar, innskot RS] … flá er svo ofbo›slegt magn af efni sem flú flarft a› fara yfir. „ O G M A Ð U R F E R Í Þ A Ð A Ð S P I L A M E Ð … “ 100 2 Sérstök áhersla sem vi›mælendur leggja á or› sín er feitletru› í tilvitnunum. uppeldi_14arg_2hefti_9 copy 12/13/05 9:49 AM Page 100
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141

x

Uppeldi og menntun

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Uppeldi og menntun
https://timarit.is/publication/581

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.