Uppeldi og menntun - 01.07.2005, Qupperneq 118

Uppeldi og menntun - 01.07.2005, Qupperneq 118
PISA-rannsóknirnar kanna hæfni og getu nemenda í lestri, náttúrufræ›i, stær›fræ›i og flrautalausnum. Þa› svi› sem áhersla er á fla› ári› tekur um 2/3 af prófuninni en flau svi› sem minni áhersla er á taka 1/3. Ári› 2000 var áhersla lög› á lestur, ári› 2003 var lög› áhersla á stær›fræ›i og kastljósinu ver›ur beint a› náttúrufræ›i ári› 2006. Kjarninn í fleim hugmyndum sem liggja a› baki PISA er a› meta læsi í ví›um skilningi fless or›s. Oft hefur veri› tala› um a› börn ver›i læs eins og barni› nái tökum á lestri í eitt skipti fyrir öll. Vissulega er búist vi› einhverjum framförum en í flessu felst fló sú hugmynd a› grunnurinn sé kominn og eftirleikurinn sé nokkurs konar slípun og meiri fljálfun. Barni› er or›i› læst, fla› er fullnuma í fleirri grein. Í PISA er reynt a› meta greinar eins og stær›fræ›i, náttúruvísindi, lestur og flrauta- lausnir út frá læsi fremur en út frá valdi á námskrá skólanna (mastery of school curriculum) (OECD, 2003). Þarna er ekki veri› a› fást vi› hrein og klár flekkingaratri›i heldur hvort nemandinn getur lesi› og túlka› upplýsingar í flessum greinum, sé læs á texta, tölur, myndir og alls kyns flrautir. Hér er læsi skilgreint ví›ar en hef› er fyrir í íslensku, tala› um stær›fræ›ilæsi sem er skilgreint sem „hæfileikinn til a› sjá hvernig nota má stær›fræ›i í raunverulegum a›stæ›um og geta nota› stær›fræ›i til a› uppfylla flarfir sínar“ (OECD, 2003, bls. 4). Kannski liggur helsti styrkur PISA í flessari nálgun, a› ganga út frá læsi, sem losar rannsakendur a› hluta til undan fleim vanda a› námskrár flátttökulanda eru ólíkar og flví erfitt a› finna áherslur sem flau geta sameinast um. Þessar ólíku áherslur í námskrá landa gera samanbur›arrannsóknir erfi›ar, fla› er ljóst a› fla› fer a› nokkru e›a miklu leyti eftir vali atri›a og áhersluflátta hver frammista›an ver›ur í hverju landi. Vissulega leggja fljó›ir einnig mismikla áherslu á læsi en hugsanlega geta flær fló frekar or›i› sammála um a› fla› skipti máli heldur en nákvæmlega hvenær eigi a› kenna nemendum ákve›in atri›i í algebru svo dæmi sé teki›. Ekki er eingöngu veri› a› kanna getu nemenda flví auk prófa sem nemendur flreyta er lag›ur spurningalisti fyrir nemendur og skólastjóra (OECD, 2005). Í flessum listum er könnu› félagsleg sta›a nemendanna, vi›horf til náms, námsvenjur, sjálfsöryggi og fleiri flættir sem tengjast nemandanum og fjölskyldu hans. Skólastjórar svara um skólager›, fjölda í bekk, starfsfólk og ytri umgjör› svo eitthva› sé nefnt. Þessi gögn gefa flví mögu- leika á a› kanna tengsl ýmissa flátta vi› árangur nemandans, bæ›i einstaklingsbundinna flátta og umhverfisflátta. Þannig má sko›a áhrif félagslegrar stö›u, kyns og ýmissa a›stæ›na á heimilum og í skólum á árangur nemenda. Ni›urstö›ur PISA og túlkun fleirra Ni›urstö›ur PISA eru settar fram á kvar›a me› me›altal 500 og sta›alfrávik 100. Auk fless er frammista›a nemenda flokku› á hæfnisflrep (levels). Í stær›fræ›i eru hæfnisflrepin sex (Júlíus Björnsson, Almar M. Halldórsson og Ragnar F. Ólafsson, 2005). Nemendur sem falla á hæfnisflrep 6, efsta hæfnisflrep, geta alhæft, hugsa› skýrt um stær›fræ›ileg vandamál og nýtt sér upplýsingar úr ólíkum áttum. Nemendur á flessu hæfnisflrepi geta beitt flókinni stær›fræ›ilegri hugsun og rökum, hafa innsæi og geta beitt stær›fræ›i á óflekkt vandamál. Þeir geta einnig íhuga› og útskýrt úrlausnir sínar. Nemendur á hæfnisflrepi 4 geta unni› me› nokku› flókin verkefni ef flau eru áflreifanleg (concret), fleir geta vali› og tengt saman upplýsingar og tengt vi› V I Ð H O R F 118 uppeldi_14arg_2hefti_9 copy 12/13/05 9:49 AM Page 118
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141

x

Uppeldi og menntun

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Uppeldi og menntun
https://timarit.is/publication/581

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.