Búnaðarrit - 01.01.1964, Side 21
SKÝRSLA BÚNAÐARMÁLASTJÓRA
15
sambandi við slíka kjötframleiðslu var lögð álierzla á að
afkvæinarannsaka nautin með tilliti til vaxtarliraða kálf-
anna. Kálfar, sem vaxa liralt, eru ódýrari í framleiðslu
pr. kg en þeir, sem vaxa Iiægar. Þó telja margir varasamt
að velja einliliða eftir þessu, því það leiði til þess, að kúa-
kynið stækki stöðugt, en stórar kýr eru víða óhagkvæm-
ari til mjólkurframleiðslu en minni kýr.
Ég sat fund Heimsráðstefnunnar dagana 2.—7. sept-
ember í salarkynnum FAO, en næstu þrjá daga var ég á
ferðalögum, ásamt með mörgum þátttakendum ráðstefn-
unnar, um Italíu, lil að kynnasl landbúnaði þar og ýms-
um búvísindastofnunum.
Ég hafði verið beðinn að flytja erindi á ráðstefnunni
um áhrif kynhóta sauðfjár á kindakjötsframleiðslu. Aðeins
einn þátttakandi annar flutti erindi um sauðfjárkynbæt-
ur, Dr. Helen Turner, formaður Búfjárræktarsambands
Astralíu. Erindi hennar var um álirif kynbóta á ullarfram-
leiðslu.
I erindi mínu ræddi ég meðal annars um, hve vandasamt
væri að kynbæta sauðfé til aukinnar og bættrar kjötfram-
leiðslu vegna þess, að sameina þyrfti í fjárstofninum svo
marga mikilvæga eiginleika, eins og t. d. hreysti og þol
til að Jirífast í )»v í umliverfi, sem fénu er ætlað að vera í,
fi'jósemi, mjólkurlagni, vaxtarhraða og kjötgæði. Einnig
Jiyrfti að taka tillit til ullarinnar.
Þá skýrði ég frá aðferðum þeim, sem notaðar eru í sauð-
fjárræktinni á Norðurlöndum og einkum hér á landi, sér-
staklega starfsemi sauðfjárræktarfélaganna og leiðbein-
ingaþjónustu við fjárval og gerði grein fyrir Jieim mikla
árangri, sem sauðfjárræktarfélögin í Þingeyjarsýslu höfðu
náð á tímabilinu frá 1954 til 1961.
Nokkrar umræður urðu um Jiessi erindi um sauðfjár-
ræktina, einkum um gildi afurðaskýrslna og afkvæma-
rannsókna. I Jiví sambandi má geta Jiess, að bæði Dr. Hel-
en Turner og ég töldum, að þær kenningar erfðafræðinga,
að frjósemi sauðfjár væri lítt arfgengur eiginleiki, stæð-