Gripla - 20.12.2010, Blaðsíða 10

GRIPLA10
Amsterdam 1636; nærmere herom i Jakob Benediktssons indledning til Ole
Worm’s Correspondence with Icelanders, Bibliotheca Arnamagnæana VII
[Køben havn 1948], XVII).
(b) Sonatorrek (“Sonar Torrek”) begynder på s. 607. I en fodnote næv-
nes det, at digtet er fundet dels “in Collectione Carminum … aliquot Vett.
quam Theodorus Thorotti, nobis im per tiuit” (’i en samling ... af nogle gamle
digte, som Theodorus Thorotti meddelte os’), dels “in … vetusto Exemplare
ad collationem commodato a Viro S. Venerabili, Johanne Finnæo, Episcopo
Skalholtensi. Id Exemplar etiam continet Fragmentum Arin biarnar-Drápæ,
ali quan to plenius unico illo, quod in A. Magnæi Bibliotheca superest” (’i ...
et gammelt eksem plar udlånt til kollationering af den ærværdige herre
Johannes Finnæus, biskop af Skál holt. Det eksemplar indeholder også et
brudstykke af Arinbiarnar-Drápa, som er noget fyl dig ere end den enkeltstå-
ende tekst [af Drápa’en], som er overleveret i A. Magnæus’ biblio tek’). Med
de sidste ord sigtes til Ásgeir Jónssons kopi af Arinbjarnarkviða i AM 146
fol. I fort sættelsen nævnes Sonatorrek i C-afskrifterne af sagaen og der
udtales forbavselse over, at digtet ikke er at finde i andre afskrif ter, hver-
ken “in copiosa Legati A. Magnæani Biblio the ca” eller “in privatis plu teis”
(’i det Arnamagnæanske legats omfattende bibliotek’ eller ‘på private bog-
hylder’).
I H. Ehrencron-Müllers Forfatterlexikon omfattende Danmark, Norge og
Island indtil 1814, bd. VIII (København 1930), 225, findes en Þórður
Thoroddsen (1736–1796; “kaldes ofte Thoroddi”), som blev baccalaureatus
fra universitetet i København. Han studerede natur videnskab, landbrug og
økonomi i Danmark og Sverige. I 1771 tryktes i Køben havn et anonymt
skrift af ham: Einfallder Þankar um Akur-Yrkiu edur hvörn veg hun kynne ad
nyiu infærast aa Islande. Han omtales af Páll Eggert Ólason i Íslenzkar
æviskrár, bd. V (Reykja vík: Hið íslenzka bókmenntafélag 1952), 124, som
Þórður Þóroddsson (Thor oddi; her med dødsåret 1797), men nævnes ikke
i forbindelse med islandsk litteratur eller filologi. Det udelukker naturlig-
vis ikke, at han kan have besiddet en skreven samling af gamle digte.
Det håndskrift, som Guðmundur Magnússon henviser til som et lån fra
Skálholts biskop pen Hannes Finnsson, findes i dag i Islands National- og
Universitetsbibliotek under num meret ÍB 169 4to. Indholdet er broget; det
begynder med Hyndluljóð fulgt af en latinsk oversættelse ved biskoppen.
Dernæst kommer Sonatorrek, skrevet på to sider med en ukendt hånd,