Gripla - 01.01.1993, Qupperneq 86

86
GRIPLA
ok verr en vera skyldi ok sjásk aldri síðan, en vita skaltu þat, at
eigi mynda ek svá við þik gera.’ ‘Ekki hirði ek um spár þínar,’
sagði Þorkell, - ok skilðusk við svá búit.4
Gisli siger til Thorkel, at denne har sikret sig selv, kommet i ly hos de
‘store’, har fáet magt og penge: stár ‘öllum fótum í etu’ og har svigtet
sin broder. Men hans skæbne venter, nu Gisli forsvinder vil hævnen
ramme Thorkel, nu kan Gisli ikke beskytte ham længere. Men Thorkel
fatter intet, han bryder sig fejl om Gislis spádom/advarsel.
Og da Thorkel er dræbt5, og Ari i Norge dræber Berg . . . og dernæst
Helgi drukner og Audr forsvinder pá pilgrimsfærd med Gunhild, ja sá
er der ingen, der med sikkerhed ved, hvem den fampse natlige gæst
var.
Men Gisli har næppe kunnet tro andet end at den skyldige var Thor-
kel.
Spprgsmálet om blodbroderskab er selvfplgelig et problem, hvis
man blot lægger vægt pá fsl. fornrit VI, (s. 42), men i Membrana Regia
Deperdita siges intet om ‘svarabróðir’ og hvis denne er mere 'op-
rindelig’ efter hvad Jónas Kristjánsson og Guðni Kolbeinsson siger i
‘Gerðir Gíslasögu’,6 skal man ikke lægge for stor betydning i dette
eventuelle ‘Sagabrud’.
Ser man pá selve handlingen i edbroderscenen, sá synes det ikke
helt klart at der overhovedet gennemfpres noget sádant. Deltagerne
nævnes, sikkert efter rang og værdighed, som fplger: Thorgrim, Gísli,
Thorkel og Vestein. Og nár nu de to fornemste river deres hænder til
sig, er det lidet sandsynligt, at de to andre blot trækker pá skuldrene
og gennemfprer resten af ceremonien. Nej, hele den hellige handling
gár i stykker, alt det Gisli hábede pá oplpses, og hans replik kan lige sá
godt hentyde til den spildte mpje, som til noget som helst andet:
(Þorgrímr) hnykkir hendi sinni. ‘Svá munu vér þá fleiri gera,’
segir Gísli ok hnykkir ok sinni hendi, - ‘ok skal ek eigi binda
4 ísl. fornr. VI, s. 78.
5 I sagateksten i Membrana Regia Deperdita stár der fplgende udtalelse af Bork:
‘. . . enn eigi þyckir oss þvi olikt hlut til reka at synir Vest(eins) mundi verkit unnit hafa,
oc æigi vitum vær annaRa manna von þeÍRa er sakir ætti viö Þorkel, enn þo hafa þeir nu
undann komiz at sinne.' (M.R.D., s. 62) ‘Ikke kender vi til andre mænd der mátte have
nogen Grund til hævn mod Thorkel.’ (Jfr. Fritzners og Oldnordisk Ordbog (Erik Jons-
sons) udlægning af ‘sök’).
6 Cripla III, Rvík 1979.