Gripla - 01.01.1993, Side 98

98
GRIPLA
moder angives som Brynhild Budladatter. Aslaugs slægt er sáledes
Völsungar pá fædrene side og Gjúkungar pá mpdrene side - folke-
vandringstidens og heltedigtningens to berpmteste slægter.
Ragnar lodbrog er en historisk skikkelse, og hans levetid kan bl.a.
ved hjælp af vesteuropæiske kilder bestemmes til fprste halvdel af 9.
árh.3 Ogsá hans dronning Aslaug er historisk, hvilket ikke mindst træ-
der klart frem af Jón Helgasons afhandling om Átlaug pá Spangereid.4
Heri fremdrages den lokale tradition i Vestagder, som med stptte bl.a.
i stednavne kunne gengive en mere end otte hundrede ár gammel
overlevering om den lille pige, som i en guldharpe landede ved stran-
den her. Og her voksede hun op; men ingen vidste hvor hun kom fra -
kun at hun blev dronning af Danmark. Det pstnorske sagn om Átlaug
eller Kraka, som nedtegnedes fprste gang i sidste halvdel af 17. árh.,
finder sá langt det rækker bekræftelse i vestnordisk tradition - digt sá-
vel som prosa - fra 12. árh. og fremefter. Derimod má hendes af-
stamning fra folkevandringstidens store slægter, efter at hun var blevet
Ragnar lodbrogs dronning, tilskrives de samme mekanismer inden for
sagnhistorien som dem, der gjorde Ragnhild fra Ringerike til ætling af
fornemme danske kongeslægter, efter at den islandske overlevering
havde gjort hende til Harald hárfagers moder. Medens den stamtavle,
som sagnhistorien havde spundet til Aslaug, sprang flere árhundreder
hvorledes der i Völsunga saga er blevet interpoleret to kapitler, 23 og 24, omhandlende
Sigurd og Brynhild samt hendes spster Bekkhild og dennes mand Heimir; den sidst-
nævnte s0rger for at flytte den lille Aslaug til Norden, hvor Ragnar sá træffer hende som
hyrdcpige. Finnur Jónsson fremholder, at noget tilsvarende ikke fortælles i eddadigtene,
og at disse to kapitler er digtet til for at samordne Ragnars saga med Völsunga saga.
Han fremhæver (a. a., s. 822-830), at medens Völsunga saga - bortset fra den nævnte til-
fpjelse - er vel fortalt og har et logisk opbygget hændelsesforlpb, er Ragnars saga fattig
pá positiv handling; den er centreret omkring fplgende begivenheder: Lyngormdrabet i
Götaland, giftermálet med Tora og sidenhen med Aslaug, Ragnars dpd i ormegárden
samt spnnernes hævn over faderen. Om nyere forskning vedrdrende Ragnars sagas
tilblivelse og hándskriftmæssige overlevering se R. McTurk, ‘The extant Icelandic mani-
festations of Ragnars saga Loöbrókar’, Gripla 1,1975, s. 43-75.
3 Se herom Ólafía Einarsdóttir, Studier i kronologisk metode i tidlig islandsk historie-
skrivning, 1964, s. 65 ff. med fodnoter.
4 Jón Helgason, ‘Átlaug pá Spangereid’, Nordiske studier, Festskrift til Chr. Wester-
gárd-Nielsen, 1975, s. 79-89.