Gripla - 01.01.1993, Qupperneq 99

DRONNING ASLAUG I ISLAND
99
over, spændte den stamtavle man skabte til Ragnhild tidsmæssigt over
alt for mange led, sáledes som det vil blive nærmere omtalt nedenfor.
Islændingene var særlig flittige til at brodere pá traditionen om Rag-
nar og hans spnner og ikke mindst hans dronning Aslaug. I hende
skabte islændingene en skikkelse, som de udstyrede med alle de egen-
skaber der kunne pryde en kvinde: foruden skpnhed og klogskab var
hun i besiddelse af handlekraft og storsindethed, og hun var en selv-
skreven leder af familien, hvis ære hun opretholdt bl.a. som initiativ-
tager til hævn; og skulle det være, kunne hun ogsá pátage sig rollen
som hærfprer. Húsfreyjaidealet fra de islandske hpvdingegárde gives i
billedet af Aslaug en stprre dimension passende til en dronning. I Is-
land vokser Aslaugs rolle pá bekostning af ægtefællens, og med rette
fremholder Bjarni Guðnason, at i den islandske sagnhistorie bliver
Ragnar efterhánden Aslaugs mand.'’
Aslaug kendes under tre navne; Kraka, Aslaug og Randalín. De sy-
nes at knytte sig til noget forskellige afsnit af hendes liv. Det fprste
navn har hun under opvæksten pá gárden Spangereid i Sydnorge. Som
dronning bærer hun navnet Aslaug, men kaldes undertiden ogsá
Randalín. - Den tidligste omtale af Aslaug inden for de nubevarede
kilder haves i digtet Krákumál fra 12. árh., som menes gjort i Island el-
ler muligvis pá Orknperne.6 De næsten tredive strofer lægges Ragnar i
mund medens han tæres til dpde i ormegárden hos Ella. Digtet er for
det meste tilbageskuende. Den store helt mindes over et halvt hundre-
de kampe videnom i Europa. Men henimod digtets slutning ser han
hen til, at der efter dpden venter ham en ærefuld plads i Odins hjem,
og at Aslaugs spnner vil hævne ham. I Krákumáls vers 26 hedder det:
‘Her pnskede nu alle Aslaugs spnner at opvække kamp med sværd,
hvis de vidste npjagtig om hvad mig vederfares, hvor mange edderful-
1 Se Bjarni Guðnason, ‘Gerðir og ritþróun Ragnars sögu loðbrókar’, Einarsbók, af-
mæliskveðja til Einars Ól. Sveinssonar, 1969, s. 28-37. Allerede Finnur Jónsson bemærk-
er i a. a. II, s. 826, at de bedst fortalte partier i Ragnars saga især er dem om Aslaug, der
i sagaen fremtræder som en særtegnet personlighed, i langt hpjere grad end Ragnar selv.
6 Se Finnur Jónsson, a. a., s. 151 f. - G. Storm forspgte at knytte Ragnar og hans
spnner specielt til Orknperne (Kritiske Bidrag lil Vikingetidens Historie I, 1878, s. 82-
86). Jvf. ogsá L. Flolm-Olsen, Norges litteraturhistorie I, s. 251 (udg. v. E. Beyer, 1974).
Om dateringen af Krákumál se tillige F. Paasche, Norsk litteraturhistorie I, s. 499 f. (ge-
nudg. v. A. Holtsmark, 1957).