Gripla - 01.01.1993, Síða 100

100
GRIPLA
de orme river i mig; jeg gav mine s0nner en sádan moder, at deres
hjerte ikke sveg.’7 * Heri omtales Ragnars berdmte s0nner f0rst og
fremmest som Aslaugss0nner. Deres moders personlige egenskaber
fremholdes som understregning af s0nnernes tapperhed, som om ar-
ven fra heltefaderen ikke borgede tilstrækkeligt for hævnen. I Kráku-
máls indledende vers berettes om, hvorledes Ragnar dræbte ormen i
Götaland, hvorpá han ægtede Tora. Nár Tora omtales i digtet, skyldes
det utvivlsomt, at den heltedád hvormed Ragnar vandt Tora til hustru
ogsá var den som gav ham hans berpmte tilnavn lodbrog.
I Skjoldungesaga fra kort f0r 1200 omtales begge disse hustruer til
Ragnar lodbrog, og det oplyses hvilke spnner han fik med hver af
dem.s Om Toras afstamning anf0res noget lignende som i Krákumál,
men nu hedder det om Aslaug, at hun var datter af Sigurd Fafnesbane.
1 Ragnarssona þáttr anf0res, at Tora havde tilnavnet Borgarhjörtr,
samt at Aslaug af nogle blev kaldt Randalín. Endvidere angives her
hendes moder som Brynhild Buðladóttir. 9 Angivelsen af Sigurd Fafnes-
bane som Aslaugs fader optræder ogsá i anden kildemæssig sammen-
hæng, som af Stefán Karlsson henfpres til fprste halvdel af 12. árh.,
hvorfor Skjoldungesagas oplysning om Ragnar lodbrogs svigerfader
som folkevandringstidens store helt godt kan afspejle langt ældre sagn-
historisk gods i Island.10
Efter at hittebarnet Kraka-Aslaug nu havde fáet en fader, kunne
man inden for fortælleverdenen vælge mellem to kvinder som hendes
moder, Sigurds trolovede Brynhild og hans hustru Gudrun. Begge
kvinder var velkendte fra eddadigtningen, hvori det oplyses, at Sigurd
med den sidstnævnte fik datteren Svanhild, samt at han havde to m0-
der med Brynhild. Aslaugs tilkomst knyttes til Sigurds og Brynhilds
f0rste m0de, som var pá Hinderbjerget.11 Deres andet m0de var ikke
7 Den norsk-islandske skjaldedigtning I:B, 1912, s. 649-656.
x Danakonunga stpgur, (íslenzk fornrit XXXV), 1982, s. 75 f.
1 Hauksbók, udg. v. Finnur Jónsson. 1892-96, s. 458-462.
111 Stefán Karlsson, 'Ættbogi Noregskonunga’, Sjötíu ritgerðir helgaöar Jakobi Bene-
diktssyni II, 1977, s. 677-704; se især tekstcitatet s. 683 ff.
II En stor del af den ældre Edda omhandler digte med relation til Sigurd Fafnes-
bane. I Sigurdsdigtningen foregár handlingen især pá tysk omráde, og det kunne kræve
nogen opfindsomhed inden for den sagnhistoriske verden at fá de eftertragtede helte
overfprt til nordisk omráde. Ifplge Ragnars saga (a. udg., s. 111-116) anbringes Aslaug i
en harpe, som Heimir drager mod nord med, da pigen er tre ár gammel. Ifplge den
færpske digtning vil moderen Brynhild ikke vide af barnet, som bliver sat ud at sejle pá