Gripla - 01.01.1993, Side 101

DRONNING ASLAUG I ISLAND
101
passende i denne sammenhæng af social-etiske grunde og ville have
gjort Brynhilds senere hævn endnu mere forkastelig - den som gav op-
hav til hele den store tragedie-cyklus. Der má her være tale om en be-
vidst sammenblanding af fakta og fiktion inden for sublitteraturen, og
en sádan leg med tanken bevirker en grænseoverskridelse fra sagn til
eventyr. De kendteste helte fra báde gammel og nyere tid fpres her
sammen i én og samme familie. Tidsperspektivet var næppe sá vigtigt -
det meste var jo sket længe fpr Islands bebyggelse, som netop tog sin
begyndelse i Ragnarspnnernes regeringstid.
I Skjoldungesaga omtales som tidligere nævnt begge Ragnars hus-
truer, og heri skildres Tora mere udfprligt end Aslaug, idet den helte-
dád, hvormed han vandt Tora, kastede en stráleglans over Ragnar
selv. Aslaugs tilværelse som Kraka, der med sin skpnhed og klogskab
vinder Ragnar, omtales slet ikke i sagaen, hvori hun endnu má npjes
med at være Ragnars hustru. Forestillingen om Aslaug som den stær-
ke, handlekraftige kvinde má imidlertid antages at have været almin-
deligt godtaget ved den tid da sagaen blev skrevet. Allerede omkring
1230 bliver en datter af Oddaverjahpvdingen Filippus Sæmundarson
dpbt Randalín - sikkert efter Aslaug-Randalín fortællingen, i dag
kendt fra Haukr Erlendssons Hauksbók.12
elvene mod nord. I den fær0ske digtning kom Aslaug ligesom i den islandske fortælling
til under Sigurds og Brynhilds fdrste m0de. (Se 'Brynhildar táttur', især vv. 92 og 93
samt 152-163, F0roya kvœði I, s. 8-22, udg. v. Djurhuus und Matras, 1951-63.) - If0lge
Sigurdsdigtningen i Eddaen er det under deres f0rste m0de, at de sværger hinanden
troskab og bytter ringe. Deres andet m0de finder sted, da Sigurd i Gunnars skikkelse ri-
der igennem ilden, som omgiver Brynhilds hus. I tre dage opholder Sigurd sig hos hen-
de, og om natten lægger han et sværd imellem dem. Brynhild fortæller sin mand Gunnar
det modsatte, nemlig at Sigurd har brudt l0ftet om ikke at r0re hende. Snorri anf0rer i
sin Edda - Skáldskaparmál - i et afsnit om Völsungar, at Sigurd havde en datter Aslaug,
som blev opfostret hos Heimir i Hlymdale, og at derfra nedstammer store slægter
(Snorra-Edda, udg. v. Guðni Jónsson, 1949, s. 164).
12 Einar Ól. Sveinsson har fremvist hvorledes Oddaverjafamilien imod islandsk skik
forlader forfædrenes navne til fordel for navne hentede fra den internationale kirke og
fra kongefamilier. Med rette fremholder han, at navnet Randalín er enestáende, idet det
eneste andet kendte eksempel herpá er dronning Aslaug i Ragnarssona þáttr. (Se
‘Nafnagiftir Oddaverja’, Bidrag till Nordisk filologi tillagnade E. Olson, 1936, s. 190-
196.) Det er ikke rigtigt som fremhævet i den citerede artikel, at Randalín Filippusdatter
har fáet sit navn efter ‘ættmóður sinni’, thi som jeg g0r rede for nedenfor nedstammede
Oddaverjarne ikke fra Ragnar lodbrogs gren af Skjoldungeslægten, men fra den gren