Gripla - 01.01.1993, Qupperneq 102

102
GRIPLA
3.
I Ragnarssona þáttr berettes, at under en af Ragnar lodbrogs uden-
landsrejser drager de to s0nner, han havde med Tora, til Sverige, hvor
de kæmper og begge finder dpden. Men pá dpdslejet sender den ene af
dem besked til sin stedmoder Aslaug om, at hun skal sprge for at hæv-
ne dem. Sammen med sine egne s0nner drager hun til Sverige i spid-
sen for en styrke pá flere tusind mand. Det fortælles i denne for-
bindelse, at Aslaug var klædt som kriger, og at hun foretog kamphand-
linger og lod hærge med brand i Sverige. To gange bliver hun i Þáttr
benævnt Randalín. I den kortfattede Ragnarssona þáttr er det tydelig-
vis Aslaugs rolle som ‘skjoldkvinde’, der har fængslet forfatteren. Efter
Haukr Erlendssons slægtsmæssige baggrund at dpmme má han fra
barnsben have været vel bekendt med sagnkomplekset om dronning
Aslaug som Randalín, idet Oddaverjapigen Randalíns moder og
Hauks farmoder var spstre.13
I islandske kilder optræder navnet Randalín kun for dronning As-
laug, samt for Randalín Filippusdatter og dennes datterdatter.14 Mulig-
vis har denne betegnelse for Aslaug dog haft stprre udbredelse inden
for det norrpne sprogomráde. Omkvædet til det færpske digt Ragnars
táttur er som f0lger: ‘Borgarhjörtur byggir tað tornið fríða, enn er hun
fagrari Randarsól, hun kan allar fuglalistir at týða.’15 I de to ældste
digtsamlinger indeholdende dette digt er báde Borgarhjörtr og Randar-
sól skrevet med stort begyndelsesbogstav og derfor at opfatte som
egennavne.16 Tilnavnet Borgarhjörtur har Tora antagelig fáet for sin
som mistede kongemagten over Danmark med Harald hildetands fald. Jvf. ogsá Bjarni
Guðnason, ‘Gerðir og ritþróun Ragnars sögu loðbrókar’, a. a.
13 Hauksbók, a. udg., s. 159 ff. - Adskillige steder i sin Landnáma omtaler Haukr far-
moderen Valgerðr og hendes slægt. Hun var datter af præsten Flosi, som nedstammede
fra en sydislandsk landnamsslægt, der ogsá talte Guðrún, Sæmund fróðis hustru. Flosi
havde tre dptre. Af disse var Halla gift med Vilhjálmr, og Pórdís - Randalíns moder -
med Filipppus, begge spnner af Oddaverjahpvdingen Sæmundr Jónsson. Se herom 3. og
6. ættskrá i Sturhmga saga II, udg. v. Jón Jóhannesson m. fl., 1946.
14 Se Einar Ól. Sveinsson, a. a.
15 F0roya kvceði I, a. udg., s. 218-223.
16 Ifplge den citerede udgave af de færpske digte haves dette kvad nedtegnet tre gan-
ge. Omkring 1800 blev det nedtegnet af Schrpter, som var præst pá Hvalbard pá Suder-
oy; og noget senere optræder det i Nolsps Liedersamling. Endelig haves det i Ham-
mershaimbs version fra lidt efter midten af 19. árh. De tre nedtegnelser er tilsyne-