Gripla - 01.01.1993, Qupperneq 103

DRONNING ASLAUG I ISLAND
103
ber0mte sk0nhed.17 Det andet navn Randarsól betegner ogsá en smuk
kvinde. Inden for det norr0ne sprogomráde kendes ordet sól for en
sk0n kvinde som endeled eksempelvis i Skjoldungesaga: Alfasól, og i
Olaf Tryggvasons saga: Lundasól, og tillige i navne pá en del kvinder i
Island.18 Sól er sáledes en kvindebetegnelse, og i forbindelse med rönd
- et heiti for skjold - kunne der ogsá være tale om en skjoldkvinde.
Den mulighed er ogsá til stede, at man oprindelig har fpjet sól til nav-
net Randalín. Sáledes som omkvædet til Ragnars táttur er udformet,
nemlig at Borgarhjörtur er ‘fagrari enn Randarsól’, bliver der tale om
en yderligere lovprisning af Ragnar lodbrogs fprste hustrus smukke
udseende.19
En foresp0rgsel til Ordbogssamlingen i Torshavn er resulteret i, at
Randarsól pá færpsk synes at være lige sá sjældent eller enestáende
som Randalín pá islandsk.20 Den mest nærliggende forklaring pá, at
dronning Aslaug fik dette navn, forekommer mig at ligge i det rent
funktionelle i den konkrete situation, i hvilken hun fár betegnelsen
hæftet pá sig; og sidenhen bliver den til et egennavn. Det sandsynligste
er, at selve ordet Randalín oprindelig har været Randa-Hlín; dette
navn har haft sit ophav i en skjaldestrofe eller i et digt, og er i folke-
munde blevet omformet til Randalín. I Ragnarssona þáttr citerer
Haukr netop nogle strofer i forbindelse med Sverigestogtet, som tyde-
ligvis er gammel digtning, der ikke kendes andetsteds fra. Nogle af dis-
ladende indbyrdes uafhængige. De to tidligste samlinger har begge Randarsól med stort
R, hvorimod Hammershaimb skriver det med lille r, sikkert i den opfattelse at der her
ikke var tale om et egennavn. (Se F0roya kvœði I, a. udg. s. 218-243.)
17 I Ragnars saga gives den forklaring pá tilnavnet, at hjorten mátte betragtes som
det skpnneste af alle dyr, ligesom Tora af alle kvinder (Ragnars saga, a. udg., s. 116).
18 Skjöldunga saga, a. udg., s. 73 og Heimskringla I, (íslenzk fornrit XXVI), 1941,
udg. v. Bjarni Aðalbjarnarson, s. 294.
19 I den gamle færpske digtning indtager Sigurdsdigtningen en stor plads, og lige-
ledes digtene om Ragnar og hans to hustruer, Tora og Aslaug. Den sidstnævnte er lige-
som i den islandske sagnhistorie datter af Brynhild Budladatter og Sigurd Fafnesbane. I
den islandske fortælleverden samler interessen sig overvejende om Aslaug, i den færps-
ke digtning er man derimod ikke mindre betaget af Tóra Borgarhjörtur end af hyrdepig-
en Ásla. I disse digte lægges der stor vægt pá et smukt udseende og pá smukke klæder,
farver og alskens udstyr. Alt i alt forekommer dette sagnkompleks mere romantiseret i
den færpske digtning end i de islandske fortællinger, som stadig præges af vikingetidens
heroisme - ogsá nár det gælder delvis fiktivt materiale.
20
Jeg er cand. mag. Kári Jespersen tak skyldig for denne oplysning.