Gripla - 01.01.1993, Síða 104

104
GRIPLA
se strofer tilskrives Aslaug, som if0lge Snorris Skáldatal var en kendt
skjald.21 Haukr omtaler i Þáttr en saga om kong Ragnar i forbindelse
med omtalen af heltedáden, hvormed denne vandt Tora. Men den tid-
ligste kendte saga om Ragnar lodbrog pá islandsk haves fprst henimod
1400, og det ses af denne, at man efter Aslaugs Sverigestogt altid be-
tegner hende som Randalín. Dette underbygger min opfattelse, hvor-
efter man i Island ansá navnet Randalín som tilkommet i forbindelse
med hendes funktion som skjoldkvinde.22 - Hvor let fakta og fiktion
kom til at gá hánd i hánd inden for sublitteraturen ses af det tidligere
nævnte eksempel pá opkaldelsen af Oddaverjapigen efter en sagnom-
spunden dronning, grænsende til en eventyrskikkelse.
Mange gode grunde er blevet fremfprt for at Oddi var det sandsyn-
ligste sted for Skjoldungesagaens oprindelse, herunder sagaens tidlige
affattelse og dens gennemgáende lærde træk. Skjoldungesaga er byg-
get op omkring de danske konger, som var af Skjoldungeslægten. Nu
ved vi fra forskellige kilder, at Oddaverjarne nedstammede fra denne
slægt, ligesom sá mange andre stormandsfamilier i Island. Der findes
sáledes bevaret en slægtsrække for Sturlungarne nedtegnet kort f0r
midten af 13. árh., hvori slægten f0res tilbage til stamfaderen Skjold.
Af Landnamsbdgerne, som i vidt omfang er bygget op omkring nybyg-
gernes genealogier f0r og efter udvandringen, ses at Oddaverjarne har
haft samme slægtstavle som Sturlungarne lilbage i tiden.23 Efter Stur-
lungarnes slægtsrække at d0mme var Harald hildetand den sidste dan-
ske konge pá deres gren af Skjoldungeslægten, idet den svenske gren
af slægten efter Bravallaslaget kom til magten som overkonger i Dan-
mark med sejrherren Sigurd ring, Ragnars fader. Af Landnamsbpger-
ne fremgár ogsá, at ikke sá fá islændinge mente at nedstamme fra den
sidstnævnte gren af Skjoldungerne. I Njáls saga gpres der godt rede for
begge disse grene af Skjoldungerne og nogle af deres formodede efter-
Se Hauksbók, a. udg.. s. 458-462; Snorra-Edda, a. udg., s. 339.
22
I Ragnars saga loðbrókar, a. udg.. s. 147 hedder det. at da Aslaug bestemte sig for
at drage med sin hær til Sverige, ændrede man hendes navn, og nu blev hun kaldt
Randalín, og siden bliver hun i sagaen kun omtalt ved dette navn.
23 Se Jón Sigurðsson i Diplomatarium Islandicum I, 1857-76, s. 501-506. Se ogsá
Bjarni Guðnasons forord til Skjöldunga saga, a. udg., s. lii-lxvi, og den deri anf0rte lit-
teretur; især skal nævnes Einar Ól. Sveinsson, Sagnaritun Oddaverja (Studia Islandica I),
1937.