Gripla - 01.01.1993, Side 106

106
GRIPLA
i forordet til Heimskringla, hvoraf fremgár, at danske konger har væ-
ret omtalt deri.26 Det er imidlertid et ábent sp0rgsmál, hvor omfatten-
de dette afsnit var og hvilke danske konger der er blevet fortalt om
heri. At den berpmte Ragnar og hans s0nner má have været blandt de
medtagne danske konger er dog nok sá sandsynligt.
Det islandske bondesamfund har skabt et billede af kongemoderen
Aslaug efter dets egen smag. Nogle forskere har villet mene, at hun
skulle være modelleret efter sin moder, Brynhild Budladatter.27 Hand-
lekraften og viljestyrken har de tilfælles; men Brynhilds heroisme præ-
ges af nærtagende selvoptagethed, medens Aslaug besidder bondeko-
nens fornuftsbetonede ansvarsfplelse og med sit storsind hæger om fa-
miliens ve og vel. Aslaug har fremragende lederevner, som hun fár
god brug for helt hen pá sine gamle dage. F0rst i mandens levetid og
derpá efter spnnens frafald leder hun for det meste riget.28 Ragnar lod-
brog er - ikke ulig gudinden Frejas mand Ottar - for det meste bort-
Se Snorris forord til Heimskringla, s. 5 ff. (Heimskringla I, a. udg.). - E. Mundal
giver en interessant forklaring pá forskellen mellem de to Islendingebpger; se ‘íslend-
ingabók, ættar tala og konunga ævi’, Festskrift til Ludvig Hoim-Olsen, 1984, s. 255-271.
“7 J. de Vries, Studien over Fœrösche Balladen, 1915, s. 134. - Th. M. Andersson har i
The Legend of Brynhild (Islandica XLIII), 1980 foretaget en spændende analyse af
Brynhildskikkelsens udvikling, fprst inden for selve Eddadigtningen, hvor der antagelig
er tale om en sammensmeltning af to kvindetyper fra folkevandrings- og vikingetid.
Dernæst fremhæver Andersson pá overbevisende máde, hvorledes den nordiske og den
tyske fortælleverden ynder og videreudvikler ret sá forskellige sider af den Brynhild, vi
mpder i den ældre Edda. Det er ikke mindst Anderssons underspgelse som lader Bryn-
hild fremstá som lidet islandsk - ikke nogen umiddelbar model til et idealiserende is-
landsk kvindebillede. Brynhilds selvmord ville næppe nogen islandsk kvinde med
selvrespekt ty til, og ejheller hendes direkte lpgn over for ægtefællen, hvorved drabet pá
Sigurd forvandledes fra hævn til mord.
28
Se Ragnars saga, a. udg. - I Gesta Danorum (i W. Horns overs.), 1975, s. 357-374,
beretter Saxo om kong Ragnar i sin 9. bog. Heri fortæller han om Ragnars hustru Tora,
hendes skpnhed og fornemme afstamning. Ifplge Gesta má Ragnar have været meget
kvindekær; sáledes fik han en del spnner med en kvinde ved navn Svanlaug, der nogle
gange omtales som kongens hustru. Saxo bringer dog ingen identifikation af hendes op-
rindelse eller slægt. I en bestemt situation fortæller han, at Svanlaug havde mandsmod
og opfordrede Ragnar til dád. Hun dpde ifplge Saxo længe f0r ægtefællen, som af sorg
begav sig ud pá fem árs vikingetogt borte fra riget. Saxo synes generelt fængslet af forti-
dens valkyrier og skjoldmper - sikkert pá grund af kontrasten til kirkens kvindeideal;
men han har trods sine islandske hjemmelsmænd ikke haft noget klart billede af Aslaug
i denne rolle.