Skírnir - 01.01.1975, Qupperneq 49

SKÍRNIR GEOIIG BRANDES OG HANNES HAFSTEIN 47
- havde Ord for at være en dygtig, rask og kjækSfímand. Han skulde
styre, da vi seilede udad Fjorden, men gjorde det saa klodset og for-
kert, at vi hvert Ojeblik forandrede Kurs, og tog un0dig Sö ind paa
Grund af fejlagtig Styring. Endogsaa efter at vi havde fældet Sejl
og roede ind paa Trawleren, fuskede han i den Grad ved Roret, at
det var en Gru. Jeg skjældte ham ud efter en stprre Maalestok, og
vi saa da, at han var kridhvid i Ansigtet og rystede som Espelpv,
men han vilde ikke flytte sig fra Roret, og vi var da ogsaa snart
fremme, og havde Spillet gaaende. Med de andre to var Tilfældet
noget lignende, skjpnt mindre udpræget. Denne Baadfprer efterlod
Kone og 3 eller 4 Smaa. Vi andre, som „schwammen dariiber“, vare
aldeles uden nogen Tanke paa Fare. Jeg og min Fplgemand vare i
meget glad Stemning over at være komne tidsnok over de forbist-
rede Fjælde, som vare meget ufremkommelige for Sne, da min eneste
Bekymring havde været, at Skibet vilde være sejlet bort inden vi
indtraf.--Jeg er nu meget spændt paa, at hpre hvorledes det vid-
ere gaar með de Banditter, som ved Skagen lpb sin Skæbne impde.
— De kan tro at det var mig en extra Fornpjelse, at hpre at de var
fangede. Jeg har forsaavidt en personlig Andel i Hævnen, at de vilde
ikke have været gjenkjendte denne Gang, hvis jeg ikke — trods en
Smule Upasselighed - havde kunnet stramme mig op til at holde
Forhpr strax de fplgende Dage, tidsnok til at de kunde sendes med
Postskibet, som just passerede, thi derved kom tilfældigvis det rig-
tige Navn for Dagen. —
Tilgiv min Snakkesalighed. Lev vel og hils Deres elskværdige
Frue og Datter fra mig og min Hustru, som ogsaa beder mig bringe
sin Hilsen og Tak til Dem. Glædelig Jul og godt Aar
Deres ærbpdigst hengivne
H. Hafstein.
Bréf frá Georg Brandes, skrifað 10. nóvember 1899, sem Hannes
Hafstein minnist á í næsta bréfi sínu, virðist hafa glatazt.
Sigurður Hafstein, sem þá var einkasonur foreldra sinna, lézt 2.
febrúar 1900.