Saga - 2006, Qupperneq 216

anna þorbjörg þorgrímsdóttir216
Vægttæppe [sic] vævet af
sort uld, mønsteret er
broderet med
„refilsaumur“ i hvid uld,
1300-årene eller senere
(1550–1600 ?).
Hvam kirke, Island. Inv.
CLII
Vægtæppe fra Hvam Kirke.
Jfr. de under CXIV gjorte
Bemærkninger. ***
Tapet. Meget gam-
melt og enestaaende
blandt islandske tek-
stilier. Stammer fra
Hvamms-kirke; ned-
sænt paa
Oldsagskommis -
sionens begæring.
Løveformede akva-
maniler,
vandkander af bronze
til håndvask
a. En yngre
runeindskrift på
brystets skjold
fortæller, at løven
er givet af Thorvald
Snorreson og hans
hustru Thordis
(Snorre Sturlasons
datter) til
Vatnsfjord kirke,
Island. Inv.
MCDXXI
Løve-Aquamanile, d.v.s. Vandkande til
kirkeligt Brug, formet som en Løve. Af disse
Kander, der er forfærdigede i Belgien
(Dinant), besidder Nationalmuseet den
næststørste Samling i Europa. Drejede det
sig om et sædvanligt Gennemsnitsexemplar,
vilde Tabet derfor ikke være stort, men dette
er saa langt fra Tilfældet, at den
paagældende Kande afgjort maa betragtes
som et af Hovedstykkerne, idet den er lige
udmærket baade ved sin Størrelse og sin
kunstneriske Udførelse. Alene af den Grund
bør Udlevering være udelukket, men hertil
kommer endvidere, at dens Forbindelse med
Island er saare problematisk. Den støtter sig
nemlig alene paa en Runeindskrift, der for-
længst er erkendt som et sent Falsum, vist-
nok fra 18. Aarhundrede og sikkert ene
udført for at gøre Stykket mere interessant.
(Jfr. Kaalund I, 598. Anm. 2.). At der ikke
bag den kan ligge nogen historisk Sandhed
fremgaar noksom af, at efter Indskriften skal
Kanden være skænket til Vatnfjords Kirke af
Snorre Storlasons [sic] Datter Thordis, altsaa
engang i 13. Aarhundrede. Den kan imidler-
tid rent stilistisk ikke være ældre end
Midten af 14. Aarhundrede!
Mod Afgivelsen taler desuden absolut den
Omstændighed, at det vides, at Kanden har
tilhørt Historikeren Sühm, fra hvem den gik
over til Skule Thorlacius, hvis Søn Børge
skænkede den til Museet 1825.
Akvamanile. Af
saadanne akva -
maniler findes nu
kun et eneste stykke
tilbage i Island, men
dette er dog af en
anden form. — Dette
sjældne gamle stykke
stammer ifølge en
paa det indgraveret
inskription, hvilken
ansees for at være af
nyere dato, fra
Vatnsfjord-kirke,
hvor der ogsaa
endnu i det 18. aarh.
vides at have været
saadan et
akvamanile.
15. Ref ill inn frá Hvammi. Nr. CLII, Bút ar úr refl in um eru í láni hjá
fijó› minja safni Ís lands.
16. Vatns ljón frá Vatns fjar› ar kirkju. Nr. MCDXXI.
Saga haust 2006 - TAFLA:Saga haust 2004 - NOTA 12.12.2006 13:41 Page 216