Heilbrigðisskýrslur - 01.12.1953, Qupperneq 190
1953
188 —
segir, að S. hafi barið hurðina svo
ofsalega, að gildir rimlar, settir utan
á járnplötu, hafi gefið eftir, einn
þeirra svignað og gengið til hliðar.
Á þessu virðist hafa gengið nokkra
stund, unz hleypa þurfti manni út úr
húsinu. H. J. kveðst hafa opnað úti-
dyrnar, en þá hafi S. veitzt þar að og
haft orð á þvi við sig og J. (Þ.) J.,
að þá báða skyldi hann drepa við
næsta tækifæri. S. er talinn hafa sleg-
ið H. á kjálkann og sparkað í nára
hans. S. er og sagður hafa svifið á
J. Þ. og kippt honum út fyrir dyrnar
og rifið jakka hans.
Siðan segjast þeir H., J. Þ. og E.
hafa hjálpazt að þvi að handtaka S.,
sem hafi verið alveg óður og barið
frá sér með höndum og fótum. H.
kveðst hafa tekið S. haustaki, en J. Þ.
kveðst hafa tekið í vinstri handlegg
og E. i hægri, og hafi þeir keyrt þá
aftur fyrir bak og síðan lagt S. á gólf-
ið á grúfu og haldið honum i þeim
stellingum, unz lögregla kom á vett-
vang, setti S. í handjárn og flutti hann
á lögreglustöðina, en þar var S. tek-
inn úr járnum, settur í fangaklefa og
hafður í haldi til morguns.
Daginn eftir, þ. e. 21. júlí, fór S. til
skoðunar á handlæknisdeild Land-
spítalans, og segir svo að loknum inn-
gangsorðum í læknisvottorði ..., að-
stoðarlæknis handlæknisdeildar, dags.
s. d.:
„S. er bólginn á vinstri framhand-
legg um úlnlið, og hefur þar bein og
óbein eymsli. Röntgenmynd, tekin af
hinum bólgna handlegg, sýnir brot á
neðri enda olnbogabeins, og er hand-
leggurinn lagður í gibsumbúðir. S.
kvartar auk þess um eymsli í úlnlið
hægri handar og báðum öxlum og
er einnig bólginn yfir vinstra kinn-
beini.“
Röntgenmyndir voru teknar af slas-
aða 21. júli 1954, og segir svo í vott-
orði Röntgendeildar Landspítalans,
dags. s. d.:
„Proc. styl. ulnae brotinn af, og
einnig virðast smásprungur ganga
dorsaít inn í framendann á radius, en
engin stallmyndun er þar sjáanleg.“
Hinn 17. ágúst voru aftur teknar
röntgenmyndir af vinstra úlnlið slas-
aða, og segir svo í vottorði Röntgen-
deildar Landspítalans, dags. s. d.:
„Proc. styl. ulnae er brotinn, eins
og lýst er við skoðun 21. júlí 1954,
og hefur ekki konsoliderazt.“
Slasaði var enn röntgenmyndaður
hinn 8. september 1954, og segir svo
i vottorði Röntgendeildar Landspital-
ans, dags. s. d.:
„Proc. styloideus ulnae hefur ekki
konsoliderazt, eins og lýst hefur verið
við fyrri skoðanir, síðast 17. ágúst
1954. Nokkur úrkölkun i regioninni.“
S. R. telur sig hafa beinbrotnað í
átökum við dyraverði að ..., þeim
sem lýst er hér að framan, en dyra-
verðirnir telja sig einungis hafa beitt
venjulegum lögreglutökum við S. Þeir
telja sig ekki hafa orðið þess vara, að
S. missti meðvitund né félli i yfirlið.
S. R. kveðst hafa fundið til í vinstri
hendi, er hann var á leið út í lögreglu-
bifreið í handjárnum, og er á lögreglu-
stöðina kom, hafi höndin verið orðin
svo bólgin, að erfiðlega hafi gengið að
ná handjárnunum af. Einnig segir S.,
að báðar hendur hafi verið bólgnar,
er á lögreglustöðina kom, og vinstri
hönd sár og hann ekki getað hreyft
hana. Hann kveðst hafa beðið varð-
stjóra að ná i lækni, en varðstjóri hafi
ekki talið þess þurfa. S. kveðst þá hafa
beðið um að fá að fara heim, en því
hafi verið neitað og hann hafi verið
settur i kjallarann. S. kveður varð-
stjóra hafa sagt, að hann yrði hafður
í haldi 1—2 klukkutíma, en hann hafi,
eins og áður segir, verið hafður þar
til morguns.
Varðstjóri sá, sem um er rætt, virð-
ist ekki hafa verið yfirheyrður.
Málið er lagt fyrir læknaráð
á þá leið,
að beiðzt er umsagnar þess um eftir-
talin atriði:
1) hvort það telji dyraverði og lög-
reglumenn þá, sem að handtök-
unni stóðu, hafa beitt nefndan S.
B. meiri harðýðgi en efni stóðu til,
2) hvort ætlast megi til, að þeir hefðu
orðið þess varir, þegar maðurinn
handleggsbrotnaði,