Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.08.1967, Side 123

Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.08.1967, Side 123
123 Dobbeltrankenes stengler og bladverk ligner enkeltrankenes. De er omtrent symmetriske pá hver side av en loddrett midtakse. Pá alle de fem Eyjafjörður-skap fra det 17. árhundre hadde toppstykke og fotstykke to stengelslyngninger til avslutning ytterst ved hver ende, enten det var dobbeltranke eller enkeltranke innenfor. Det er ganske merkelig á se hvor nær Hjálmar har holdt seg til en gammel nordlandsk tradisjon i dette stykke, og i det at rankebolgene danner ytterkonturene pá hele skapforsiden. En særskilt fin ut- forming har den pásatte gjennombrutte rankestubb midt i doren fátt. Den bærer ogsá skapets eneste blomst. Den svungne dobbelte stengel og de mange bladfliker gir en frodig virkning, og midt i all ranke- ornamentikken er det velgjorende at resten av doren er udekorert. Det er interessant á se en sá utsokt planteornamentikk i denne perioden. Kristján Eldjárn mener á kunne fastslá at Bólu-Hjálmar ogsá har vært mester for utskjæringene pá en sengefjol (fig. 327) med árstallet 1835.15 Her finner vi planteorna- mentikk báde inni midtringen med IHS-monogrammet (og et 3-tall) og utenfor denne, men ingen vanlige sammenhengende ranker. Ornamentikken pá begge sider av ringen má heller kalles dobbeltrankeelemen- ter. I en forholdsvis stor «medaljong» som stenglene danner pá hver side, stár «Ano» og 1835. Stenglene er flate med indre konturlinjer og noen fá tverrbánd, og bokstaver og tall ser ut til á være laget av stengel- stykker med lignende utstyr. Bladene er mangeflikete, og en god del av flikene er «uthult» ved hjelp av karvesnitt. Som vi ser, er det her meget som kan minne om ornamentikken pá skapet, selv om vi ikke kan snakke om det samme gjennomforte samspill mellom stengler og bladverk. Dekorasjonen pá en annen sengefjol (fig. 328), fra 1838, som sikkert ogsá má være av Bólu-Hjálmar, inntar i sá máte en mellomstil- ling. Komposisjonen er temmelig lik den pá fjola fra 1835, men her er virkelig sammenhengende dobbelt- ranker pá hver side av midtringen, og mange av bladflikene har fatt den samme bolgende bevegelse som pá skapet.16 Vi skal senere se pá noen andre verker av Hjálmar. Et gammelt motiv, dobbeltranken med kryssende stengler og en palmett i hver av «medaljongene» mel- lom stenglene, pryder en sengefjol fra 1841 (fig. 329). Den har likevel et noe «uislandsk» preg. Formene er smá, og til det ytterste noyaktig utfort. Virkelige palmetter finner vi bare ved hver ende av fjola, mens de ovrige «palmetter» nærmest er noen hjerteformede figurer med hver sin rosett i. Usedvanlig er ogsá den storre rosett eller stjerne i den sirkelrunde midtmedaljongen. Men höfðaleturlinjene langs ovre og nedre kant utelukker eventuelle teorier om at dette arbeid ikke skulle være islandsk. En ranke pá en sengefjol fra 1842 (fig. 330) har grener som krysser hovedstengelen pá den «romanske» máten. Báde stengelen og grenene er til og med spaltet ved skjæringspunktene sá gjennomstikningen blir som en liten entrelac. Ser vi pá gjenstandene fra árene videre framover, faller det forholdsvis lett á gruppere dem pá grunnlag av rankenes utseende. Vi fár grupper pá tre eller flere gjenstander som innbyrdes er sá like, at de má stamme fra samme hánd. Fig. 331 viser en av tre sengefjoler (med árstallene 1847 og 1855) hvor en bolgeranke gár ut til hver side fra den runde midtmedaljong, men uten symmetri. Karakteristisk er det at det ikke finnes noen hoved- opprulling i hver bolge, men at smágrener skyter ut fra stengelen alle steder hvor det er plass. Hver av dem ender i en rund fortykkelse (vel etterkommere etter de virkelige volutter) med en liten rund grop i midten. Alle tverrbánd bestár av en rad utsparte firkanter mellom kilesnitt. Originalitet har disse ranker, om de ikke horer med blant de finere arbeider. Det er særlig bruken av border og snitt som kjennetegner ranken hos en annen av skjærerne (eks. fig. 15 Se nedenfor s. 130 med note 28. Den er forholdsvis enkel pá fjola fra 1835 og blir etterhvert 16 Det kan være grunn til á legge merke til den sær- mer innviklet. pregede bokstav A i «Anno» pá begge sengefjolene og skapet.
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176

x

Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum
https://timarit.is/publication/1672

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.