Fróðskaparrit - 01.01.1977, Blaðsíða 122

130
Brestingur
navnið lætt at skilja. Tað kundi merkt ‘ein, sum er harSligur,
buldrutur, brestin’. TaS hevur helst eisini veriS skilt sum eyk-
nevni, sum umbýtiS viS navniS Skreppingur í ørindinum úr
Sunnbø kundi veriS ábending um. Skreppingur er í orSabókini
týtt viS ‘pralhals’. 011 hini nøvnini í Stelkatátti eru eyknevni:
Stelkur, Mutlatutla og Endi. TaS kundi stutt upp undir hugs-
anina um, at Brestingur (upprunaliga) er eyknevni.1)
BÓKMENTIR
1. Aldan nr. 14. Tórshavn 1941.
2. Barfod, Jørgen H. P.: Navigation. Kulturhistorisk leksikon for nordisk
middelalder XII. Kbh. 1967.
3. Debes, Lucas Jacobsøn: Færoæ et Færoa Reserata. Kiøbenhafn 1673,
bls. 25.
4. Føroya kvæði. Corpus Carminum Færoensium. VI. (útg. N. Djurhuus).
Kopenhagen 1972.
5. Islenzk fornrit XI. Reykjavík 1950.
6. Jacobsen, M. A. og Chr. Matras: Føroysk-donsk orðabók. 2. útg. Tórs-
havn 1961.
7. Lind, E. H.: Norsk-islandske personbinamn fran medeltiden. Uppsala
1920—21.
8. Matras, Chr.: Færøsk sprog. Kulturhistorisk leksikon for nordisk
middelaider V. Kbh. 1960.
9. Matras, Chr.: Føroysk bókmentasøga. Keypmannahavn 1935, bls. 24
—25.
10. Patursson, Jóannes: Táttabók I. Tórshavn 1934.
11. Steinum, Dánjal á: Bátakumpassin. Varðin 10. Tórshavn 1930.
12. Svabo, J. C.: Dictionarium Færoense I. (útg. Chr. Matras). Kbh. 1966.
13. Svabo, J. C.: Indberetning fra en Reise i Færøe 1781 og 1782. (útg.
N. Djurhuus). Kbh. 1959.
14. Tarnovius, Thomas: Ferøers Beskrifvelser (útg. Hákon Hamre). Kbh.
1950.
15. Tingbókin 1615—54 (útg. Einar Joensen). Tórshavn 1953.
*) At vanliga nýtt eyknevni verður skrivað í tingbókina sum faðirsnavn
kom meir enn so fyri tá í tíðini, eitt nú Nicolas Greffuenssónn I Kolle-
fiord.