Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1857, Qupperneq 12

Skírnir - 01.01.1857, Qupperneq 12
14 FRÉTTIK. Damnurk. sínu leyti ekki uppgefa réttindi hertogadæmanna í neinu, þótt þeir sæti á þínginu eptir aí) frumvarp þeirra væri fellt. Forseti svar- abi því, afe enginn mundi gjöra á hluta hertogadæmanna; en j)íng- seta þeirra væri vottur þess, afi þeir áliti alríkisskrána lögmæta. þeir ritu&u forseta þá annaö hréf, og sögfeu, ab Ummæli hans heffci ekki breytt áliti sínu á lögmæti alríkisskránnar. þíngi var slitih 2. júnímánaiiar. Skömmu eptir þíng var Scheel-Plessen vikiÍ frá embætti því, er hann hafbi í Altóna, hann var æisti forstjóri bæjarráisins. Fáir fdgnuiu þessum atburii, og mótstöbumönnum Scheel-Plessens þótti þai ekki viturlega gjört, enda þó þeir játuiu, ab naufesyn bæri til ab víkja þeim manni frá embætti, er hafii sýnt sig í svo miklum mótþróa vii stjórnina. Scheel-Plessen var ekki ribinn neitt vife upp- reistina í hertogadæmunum hérna um árif); var hann alla þá stund í Kaupmannahöfn í jijónustu konúngs. Gátu þíngmenn ekki né afirir óvildarmenn hans fundif) honum neitt til miska, og allir virtu hann fyrir vitsmuni og kurteysi. Lesendum vorum er þab kunnugt, afi þaf> hefir verib sibur stúdenta vif) háskólana hér á Norfiurlöndum nú í nokkur ár af> undan- förnu, ab heimsækja hverir abra einu sinni á sumri, er því hefir orbib vib komib. Nú í sumar höfbu Svíar heimbob mikib ab Upp- sölum, og bubu til þess stúdentum frá öllum hinum háskólunum. Sá var tilgangur þessara funda og ferbalaga meb fyrsta, ab kynna sér og ab efla menntalíf stúdenta; var þab og eblilegt, því löndin liggja nærri hvert öbru og túnga Svía og hinna er mjög lík, en danska og norska er sama ebur ])ví nær sama túnga. þvílík stúdentaorlof hafa og lengi tíbkazt á þjóbverjalandi. En nú á seinni árum, síban Danir tóku ab fráfælast þjóbverja, en halla sér ab Svíum, hefir magnazt fiokkur sá, er kallabur er Skæníngjaflokkur, og hafa stúdentar og abrir úngir menntamenn verib helztu oddvitar hans. Eptir því sem fram libu stundir, eptir því sem tímarnir breyttust og flokksmönnum þessum óx fiskur um hrygg, j)á hafa ferbalög ])essi og hugsun Skæníngja tekib abra stefnu og hnigib ab stjórnarmálum. þeir hafa skobab í huga sínum, hversu náttúrlegt, hversu gott og affarasælt þab væri, ab Norburlönd samtengdist nán- ara; en enginn skar uppúr meb ab segja, í hverju samtengíng sú
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.