Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1857, Qupperneq 34

Skírnir - 01.01.1857, Qupperneq 34
36 FRÉTTIR. $v/þj<5&. hertogans af Nassá; er þeirra systkina mikill aldurs munur, hann er borinn 1817, en hún 1836. þau systkin eru samfebra, en ósam- mæbra. Fabir þeirra var Vilhjálmur hertogi af Nassá, mó&ir hans var Lovísa , dóttir Fribreks hertoga af Saxen-Altenborg, en mó&ir hennar var Pálína Páls dóttir konúngssonar í Wurtemberg. þar sem konúngur í ræ&u sinni minntist á mál þau, er væri milli Svía og Nor&manna, fór hann þeim or&um um, ab hann ætl- abi a& fullkomna verk föbur síns, auka því vib, sem þá hefbi á vantaíi, fullkomna þab sem eptir var, og treysta sambandif) milli bró&urþjóbanna. þessi e&ur því um lik or&atiltæki í ræ&u konúngs hafa valdife mikilli umræ&u, mörgum ritgjör&um í dagblöbum utan lands og innan og allmiklum heilaspuna í höfbum stjórnbrag&a- manna. þóttust menn nú skilja, a& Oskar hef&i í hyggju, a& gjör- ast konúngur yfir öllum Nor&urlöndum, ef hann annars fengi sér vi& komifi. Kemur þafi hér fram, a& margir trúa því sem þeir gjaman vilja; enda hefir og verií) tí&rætt um, af> Danmörk gengi í samband vib SvíþjóÖ og Noreg og lyti undir Svía konúng, bæ&i í öllum helztu blö&um á Frakklandi og á Englandi; svo hefir og sænskur mafeux, Lallerstedt af> nafni, ritaf) bók í París, er hann kallar „Nor&urlönd, áhyggjur þeirra og vonir”. „Ahyggjur” Danmerkur eru hertogadæmin og vibskipti öll vif) þýzka sambandif), en Svía- ríkis og Noregs „áhyggjur” em Rússar, nágrenni þeirra og yfir- gangur bæ&i á Finnlandi, uppi á Finnmörkinni og norfmr í Var- angri. „Vonir” Norfiurlanda eru aptur þær, at) komast undir einn konúng, er varbveiti þá frá öllu illu af hálfu þjó&verja og Rússa. — En hva& sem því nú lí&ur, hvort Svía konúngur hyggur á ríki í Danmörku e&ur eigi, þá er hitt víst, a& hann vill tryggja sam- band sitt vi& Nor&menn, og a& ])ví hníga or&in í ræ&u hans. þrjár nefndir hafa setib þetta ár a& málum Svía og Nor&manna; var helmíngur nefndarmanna kosinn af hvorjum þeirra. Ein nefndin ræddi tollmál og siglínga beggja landanna; hnigu uppástúngur nefnd- armanna ab því, a& gjöra jafnan toll á öllum vömm sem fluttar væri landa á milli, hvort þa& væri landveg e&ur sjóveg, en til þessa þurfti og a& breyta tolllögum hvorstveggja landsins á a&fluttum vörum, þar sem þeim muna&i sín á milli, og gjöra jafnháan toll á þeim. Önnur nefndin skyldi skilja um, hvernig a& skyldi fara, ef
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.