Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1857, Qupperneq 85

Skírnir - 01.01.1857, Qupperneq 85
Riíssland. FRÉTTIR. 87 Englendíngar flytja þeim vopn og líklega penínga, því þeir vita, hversu ágætur víggarþur Sérkessar eru fyrir löndum sínum í Austur- heimi, og æskja þess, ab Eússar aldrei fái þröskuld þenna yfir stigib. Frá Ty r kj u m. f>á er ófrifeurinn hófst mefe Rússum og Tyrkjum, kallafei Niku- lás Tyrkja soldán vanalega ekki öferu nafni en „sjúka manninn”, líkt og Olafur sænski kallafei nafna sinn í Noregi (ldigra manninn”. Tyrkir hafa nú reyndar rekife af sér slífeurorfeife í orustum þeirra vife Rússa; en þó má kalla, afe ríki Tyrkja sé sjúkt óg þurfi skjótrar lækníngar' vife og annarar betri en þeirrar, er Rússar geta veitt og mundu veita, ef leitafe væri þeirra ráfea og þeir mætti einir um fjalla. Sjúkleiki sá, er vér mifeum til, býr í öllum stjórnarháttum þeirra, landstjórn og lögum, í trúarbrögfeum og sifeum landsmanna. í löndum Tyrkja í Norfeurálfu búa um 16 miljónir manna, og afe sögn kunnugra manna mun næstum helmíngur þeirra játa trú Mú- hamefes, eru og þeirrar trúar allir embættismenn og landshöffeíngjar, og Múhamefestrú er landstrú. Allir Múhamefes trúendur halda fast á trú sinni og eru mjög svo óvægnir og óeirnir vife alla þá, er játa einhverja afera trú en sjálfir þeir. þafe þykja helztu annmarkar á land- stjórn í Tyrkjalöndum, afe allir jarlar og sýslumenn greifea ákvefeife gjald eptir sýslur sínar, en þeir heimta skattana af bændum, eins og tífekafe er á landi voru; en sá er munurinn, afe í löndum Tyrkja eru engin skattalög, og geta því sýslumenn þar sagt svo mikil gjöld á hendur hverjum bónda, er þeir sjálfir vilja. OIl lög Tyrkja eru næsta hörfe og ósamkvæm sifeum kristinna manna; þafe er og enn, afe erindrekar útlendra þjófea hafa alla lögsögu yfir sínum mönnum þar í landi, þeir mega og taka landsmenn í lög vife sig og undan landslögum, geta þeir því dæmt mál manna eptir sínum lög- um, og sleppt þeim sýknum saka, þótt þeir væri daufea sekir eptir Tyrkja lögum. Af öllu þessu og mörgu öferu leifeir hina mestu óreglu og óstjórn í landinu (sbr. og Skírni 1856, 94. bls.). Englar og Frakkar vilja fúslega rétta soldáni hjálparhönd til afe ráfea bót á vanheilindum hans og ríkisstjórnarinnar, og keppast
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.