Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1857, Qupperneq 93

Skírnir - 01.01.1857, Qupperneq 93
Friðurinn. FRÉTTIR. 95 F r i ð u r i n n. Styrjöldin er á enda og friíiur á kominn; storminn hefir lægt og logn á dottiÖ. Tyrkir og bandamenn þeirra bjófca nú eigi út leiÖ- angri á hendur Rússum né hefja lengur herskjöld þar í landi, sveröiö er sliöraÖ og skildir uppfestir; nú senda menu kaupför sín meö varníng jiangaö, er herskipin fóru áöur og fluttu hermenn og hervopn; hermennirnir eru komnir heim aptur frá vígvellinum, og farnir út á akra sína til aÖ sá niÖur korni, eöur til aÖ stunda iönaö sinn: sérhver er aptur kominn til athafnar sinnar. Sveröin glymja eigi lengur viö skildina, drunur fallbyssuskotanna æöa eigi lengur gegnum loptiö, og þytur lúÖranna berst eigi lengur til eyrna manna; öllu er slegiö í logn, og ekki heyrist annaÖ en ómurinn af friöar- oröi þeirra manna, er setiÖ hafa á stefnu saman, til aÖ semja ævaranda friÖ miili striö heyjandi þjóöa. — Nú skal þá sagt frá friöarsamníngunum. I viÖbætinum viÖ fréttiruar í Skírni þeim í fyrra er snúiö frumgreinunum til friðarsamníngsins, og þess getiÖ, aö friðurinn var gjörður og samníngurinn undirskrifaöur í Parísarborg 30. marzmán- aÖar. Efni samníngs þessa er í stuttu máli þannig: Friöarsamn- íngur gjöröur í París milli Frakklands, Bretlands hins mikla, Sar- diníu og Tyrklands af einni hálfu og Rússlands af annari, ásamt meö Austurríki og Prússlandi. 2.—-4. gr. þjóÖir þær, er átt hafa í ófriÖi, fara burt meö lið sitt og rýma lönd þau, borgir og vígi, er þær hafa tekið herskildi hvor af annari. 5. og 6. gr. Engum skal gefin sök á því, þótt hann sýndi sig að vináttu við fjandmenn sinnar þjóðar, meðan á ófriðnum stóÖ, heldur skal honum þaö allt upp gefið. Herteknum mönnum öllum skal aptur skilað af beggja hálfu. 7. og 8. gr. Tyrklandi er veittur ])jóðaréttur og atkvæöi í viÖskiptamálum Noröurálfuríkja; meginríkin skuldbinda sig til aö halda uppi og gæta þess, aÖ Tyrkjalönd verði eigi öðrum háÖ né í nokkru skerð. 9. Tyrkja soldán skal sýna meginríkjunum réttar- bót þá, er hann gefur kristnum þegnum sínum, en eigi öðlast neitt af meginríkjunum fyrir það nokkurn rétt á að taka fram í stjórnar- aðgjörðir Tyrkja soldáns í löndum hans. 10. gr. Um lokun Sæviöar- sunds og Ellipalta standa enn óhögguð fyrirmæli samníngsins 13.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.